Energiplanlægger til grønne millionprojekter i Varde Kommune

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vil du være med til at fremtidssikre Varde Kommunes energiforsyning? Gennem dialog med gode kollegaer, investorer, rådgivere og lokalsamfund sikrer du, at den grønne omstilling bliver bæredygtig på alle parametre. 

Varde Kommune skal være klimaneutral i 2050. For at nå det mål skal vi handle nu. Det betyder, at der frem mod 2030 skal opstilles 3-4 vindmøller og 200 hektar solceller årligt.

Vi har samtidig en god placering i forhold til energi- og datainfrastruktur, og derfor ser vi et øget behov for at gennemføre den fysiske planlægning, der skal bane vejen for den grønne omstilling gennem opstilling af solcelleparker, vindmøller, PtX-anlæg, biogasanlæg med videre. 

Og det er her, du kommer ind i billedet, for det bliver en stor og vigtig opgave, som vi skal være flere om at løfte.

Du får ansvar for millionprojekter

Som energiplanlægger får du ansvaret for mange af de millionprojekter, der skal gøre Varde Kommune og resten af Danmark uafhængige af fossile brændstoffer.

Du kommer til at indgå i et team med et højt fagligt niveau, højt tempo og fokus på udvikling. Arbejdsopgaverne er afvekslende, og du kan forvente at få berøring med mange discipliner inden for fysisk planlægning og byudvikling såsom:

  • Lokalplanlægning
  • Kommuneplanlægning
  • Planlægning for store tekniske anlæg
  • Udviklingsplaner
  • Projekter inden for byfornyelse og byudvikling

Vi forventer

At du er uddannet ingeniør, landinspektør, landskabsarkitekt, arkitekt eller lignende og har interesse for fysisk planlægning og den grønne omstilling.

Derudover er det vigtigt:

  • At du finder det motiverende at arbejde tværfagligt.
  • At du er god til at formulere dig på dansk såvel skriftligt som mundtligt.
  • At du er god til at kommunikere med borgere, bygherrer, politikere med flere og har mod på at arrangere og gennemføre borgerinddragelsesprocesser samt dialog og projektgranskning med lodsejere.
  • At du kan arbejde selvstændigt og er energisk.
  • At du er fleksibel og pragmatisk.

Hvad kan du forvente?

Du bliver en del af afdelingen PLAN og GIS. Her er vi 13 medarbejdere, der hjælper hinanden med at løse opgaverne, som blandt andet omfatter planlægning for store tekniske anlæg. Vores styrke er, at vi kan se fra den ene ende til den anden i forvaltningen.

Du får rig mulighed for at bruge og udvikle dine kompetencer på tværs af organisationen, da vi lægger stor vægt på at benytte den enkelte kollegas særlige kompetencer og styrker.

Du har mulighed for at arbejde hjemme på fredage og efter aftale. 

Ansøgningsfrist

Vi glæder os til at modtage din ansøgning og dit CV senest den 11. august 2023. 

Tiltrædelse

Forventet tiltrædelse er hurtigst muligt.

Kontakt

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Chef for Plan og GIS Trine Lyhne på tlyh@varde.dk / 7994 7410. Vi forventer at afholde samtaler i uge 34.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Varde Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Varde Kommune, Bytoften 2, 6800 Varde

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 11-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://varde.career.emply.com/ad/energiplanlaegger-til-gronne-millionprojekter-i-varde-kommune/y76aln/da

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5860681

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet