Efterretningsspecialist til Intelligence Fusion Centre ved 2 Military Intelligence Bataljon i Varde

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vi søger en medarbejder til vores Open Source Intelligence (OSINT) team.
Så hvis du syntes det er spændende at udforske de mørkeste afkroge af internettet, og finder efterretningsvirket interessant, så har vi en helt unik og spændende stilling til dig.


Om os

Intelligence Fusion Centre (IFC) er placeret ved 2. Military Intelligence Bataljon ved Efterretningsregimentet. Bataljonen består derudover af uddannelsesenheder, efterretningsindhentnings- og analyseenheder samt påvirkningsenheder.

Intelligence Fusion Centre består af 34 medarbejdere, hvoraf 29 er militære og 5 er civile.

Intelligence Fusion Centre arbejder med skarpe opgaver inden for taktisk efterretningstjeneste og er inddelt i All Source Analysis Cell (ASAC), Intelligence Requirement Management og Collection Management (IRM & CM) samt Technical Intelligence (TECHINT).

OSINT elementet er placeret organisatorisk under ASAC, og består af en fører, en funktionær og teams bestående af specialister.

Alle medarbejdere bidrager dagligt med at håndtere, bearbejde, analysere og formidle tilgængelige efterretninger, som bl.a. omfatter irregulære- og regulære aktørers organisation, teknologi, materiel og doktrin.

Intelligence Fusion Centre er en arbejdsplads præget af stor faglig stolthed, analytisk kapacitet, gode interne relationer kollegaerne imellem, tid til grundighed, vekslende opgaver og plads til udvikling og uddannelse af den enkelte medarbejder.


Om stillingen

Vi tilbyder en stilling i et dynamisk operativt miljø med engagerede og dedikerede kollegaer, hvor der er en uformel omgangstone og et godt arbejdsmiljø.

Vi søger en medarbejder, der har interesse for, at specialisere sig inden for indhentning på åbne medier. Og vi søger en medarbejder, der synes at online efterforskning er spændende, en der ønsker at gøre en reel forskel for de soldater, der er udsendt af hæren.

Stillingen vil være som specialist i et team bestående af en korporal som er koordinator internt i teamet, og to konstabler.

Du vil på sigt blive specialist inden for Open Source Intelligence (OSINT), og vil gennemgå en spændende uddannelse, som kan tilpasses dig, således at din læring er optimal. Det kan eksempelvis være fjernundervisning, sidemandsoplæring eller fysiske kurser både i indland og udland.

Derudover skal du også støtte med implementering af en database, der kan understøtte både OSINT og analytikernes virke. Det forventes også, at du på sigt skal kunne støtte med at undervise på OSINT kurser og støtte med analyse og bearbejdning internt i IFC.

Der vil være mulighed for at aftale fleksibilitet i forhold til arbejdsform og -tider samt gode muligheder for personlig kompetence- og kvalifikationsudvikling.

Størstedelen af dine opgaver vil foregå på kontoret, men der skal dog forventes nogen rejseaktivitet i form af deltagelse i diverse kurser, aktiviteter og besøg i ind- og udland.

Intelligence Fusion Centre opstiller løbende E-specialister til flere af hærens missioner, hvorfor du på sigt vil få mulighed for at blive udsendt til en af Hærens missioner i tre - seks måneder.


Om dig

Du er i konstabelgruppen eller har gennemført HRU.

Du har kendskab til IT og Cyber området, enten fra tidligere tjeneste eller fra privat interesse.

Du er kreativ, lærenem, besidder en selvdisciplin og evnen til at motivere dig selv i både store og små opgaver.

Derudover er det en fordel, hvis du kan opfylde enkelte eller flere af nedenstående punkter:
- Du ved hvad () ”” + - gør ved en søgning i en søgemaskine.
- Du er uddannet Cyberværnepligtig eller har en anden IT relevant uddannelse.
- Du behersker engelsk.
- Du er god til MATKEND eller kan i det mindste kende forskel på en T72 og en T80.
- Du har været udsendt i INTOPS.
- Du er sikkerhedsbevist og forstår vigtigheden af at sløre din færden online.
- Du er vant til at arbejde med Linux som platform.
- Du har erfaring med at arbejde med databaser.

Derudover er det ønskeligt, at du har gode analytiske anlæg, som du evner at bringe i spil i mødet med kamppladsens dynamik og uforudsigelighed.

God taktisk forståelse samt interesse og nysgerrighed for emnet vil ligeledes være en fordel.

Det er afgørende, at du er i stand til at sætte informationer i kontekst, sammenholde disse og uddrage konklusioner på denne baggrund. Initiativ og kreativitet er vigtige egenskaber at bringe i spil.


Ansættelsesvilkår

Stillingen er en konstabelstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved overenskomst mellem den til enhver tid gældende overenskomstaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Hærens Konstabel- og Korporalforening for konstabelgruppen af linjen og reserven, konstabelelever og korporaler af linjen og reserven i Hæren.

Ved ansøgning om en ny stilling i Forsvarsministeriets område, skal forhandling om personlige tillæg indgå i ansættelsesproceduren i henhold til gældende overenskomst.

Dit faste tjenestested vil være i Varde.

Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.

KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte chefen for ASAC, kaptajn Per Tingleff på mail EFR-2B-001A@MIL.DK eller telefon 72 82 96 45.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent seniorsergent Tobias Bredahl Steen Jensen ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på tlf. 72 81 92 82 eller mail FPS-TBJ@MIL.DK.

Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

Ansøgningsfrist er den 10. september 2023. Ansættelsessamtaler gennemføres i uge 37.

Stillingen er til besættelse fra 1. oktober 2023.

Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.

FOKUS og referencer kan medsendes, men er ikke et krav.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

OM EFTERRETNINGSREGIMENTET
Efterretningsregimentet er centrum for militære enheder, der indhenter, bearbejder og analyserer informationer, for at skabe sikkerhed for danske soldater. Regimentet bidrager til det daglige situationsbillede, og yder efterretningsstøtte til Hæren og til militære enheder, udsendt i international tjeneste. Regimentet forestår endvidere Conduct after Capture uddannelserne i forsvaret og er ansvarlig for den militære sikkerhedstjeneste i hæren.
Regimentet er placeret på Varde Kaserne og beskæftiger ca. 260 faste medarbejdere, fordelt på et garnisonsstøtteelement og en efterretningsbataljon. Regimentet uddanner ca. 250 værnepligtige om året.
Endvidere er 1 Intelligence Surveillance Reconnaissance Bataljon også placeret på garnisonen. Bataljonen tilhører 1. brigade og har 286 fastansatte.


EFR har et tæt samarbejde med Varde og Esbjerg Kommune vedrørende bl.a. tilflytterservice. Med udgangspunkt i dit/jeres behov og ønsker, tilpasser vi støtten i forhold til partnerjob, skole og bolig m.v.

Varde Kommune har en række tilbud til tilflyttere, herunder bistand til bolig og job.
Der er mulighed for sparring på jobsøgning og formidling af CV til en række virksomheder.
I Varde Kommune har partneren mulighed for at komme til samtale ved udvalgte private og offentlige virksomheder, når der er et match på kvalifikationer.

Tilflyttere med ansættelse samt pendlere har derudover fortrinsret til en række lejeboliger i Varde kommune.

Esbjerg Kommune har et program for medflyttende partnere med bl.a. sparring på jobsøgning og formidling af CV til en lang række virksomheder. Ligeledes formidles kontakt til private udlejere af lejeboliger. Tilflyttere med ansættelse kan skrive sig op på venteliste hos boligforeningerne i Esbjerg Kommune og rykke frem i køen til lejligheder.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Varde Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Varde Kaserne, Hjertingvej 127, 6800 Varde

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 10-09-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=1236&ProjectId=184788&DepartmentId=18960&MediaId=4680&SkipAdvertisement=true

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5885635

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet