Efterretningsspecialist i Techint søges til Intelligence Fusion Centre ved 2. Military Intelligence-bataljon i Varde

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Er du klar til at tage nye udfordringer op, og bringe dine militære kompetencer i spil inden for den taktiske efterretningstjeneste?

Om os

2 Military Intelligence Bataljon styrkeproducerer efterretnings- og CIMIC/PSYOPS-kapaciteter samt værnepligtige og konstabler til hærens enheder.

Desuden gennemfører bataljonen operationsstøtte til missionsområder samt udarbejder skarpe taktiske efterretninger og andre produkter til beslutningstagere. Derudover gennemfører bataljonen Conduct after Capture uddannelser samt kontrollerer den militære sikkerhedstjeneste i hæren og i missionsområder.

Vi er en moderne og fremtidsorienteret arbejdsplads med fokus på trivsel og kompetenceudvikling. Vi er ligeledes kendetegnet ved dygtige og hjælpsomme kolleger, hvor engagement, professionalisme og samarbejde er en del af en dynamisk hverdag.

Technical Intelligence sektionen er en singlesource sektion, som refererer til og hører under Intelligence Fusion Centre ved 2 Military Intelligence Bataljon. Sektionen har to overordnede områder, med materielkending som det ene område, og Technical Intelligence analyse, som det andet område. Denne stilling er indenfor Technical Intelligence analyse.

Kontorfaciliteterne ved Efterretningsregimentet er moderne og indrettet i IT-sikrede bygninger. Der rådes over klassificerede kommunikationsmidler.

Der kan i tjenesten være øvelses- og uddannelsesaktivitet i ind- og udland, og der planlægges overordnet på afspadsering af merarbejde.

I perioder kan der forekomme mange øvelser, kurser og seminarer, hvorfor der under garnisonsforhold er høj fleksibilitet i mødetid – og sted.


Om stillingen

Vi tilbyder en stilling i et dynamisk operativt miljø med engagerede og dedikerede kolleger, hvor der er en uformel omgangstone og et godt arbejdsmiljø.

Stillingen vil være som specialist og daglig koordinator i et team bestående af dig, og 2 seniorsergenter.

Du vil på sigt blive specialist inden for Technical Intelligence, og vil gennemgå en spændende uddannelse, som kan tilpasses dig, således at din læring er optimal. Det kan eksempelvis være fjernundervisning, sidemandsoplæring eller fysiske kurser både i indland og udland.

Der vil være mulighed for at aftale fleksibilitet i forhold til arbejdsform og -tider samt gode muligheder for personlig kompetence- og kvalifikationsudvikling.

Størstedelen af dine opgaver vil foregå på kontoret, men der skal dog forventes nogen rejseaktivitet i form af deltagelse i diverse kurser, aktiviteter og besøg i ind- og udland.

Intelligence Fusion Centre opstiller løbende E-specialister til flere af Hærens missioner, hvorfor du på sigt vil få mulighed for at blive udsendt til en af Hærens missioner i tre – seks måneder.


Om dig

Du er konstabel/overkonstabel eller korporal. Du kan sikkerhedsgodkendes til HEM samt opretholde denne gennem hele din ansættelse.

Du har kendskab til IT og Cyber-området, enten fra tidligere tjeneste eller fra privat interesse.

Du er kreativ, lærenem, besidder en selvdisciplin og evnen til at motivere dig selv og dine nærmeste kollegaer, i både store og små opgaver.

Derudover er det ønskeligt, at du har gode analytiske anlæg, som du evner at bringe i spil i mødet med kamppladsens dynamik og uforudsigelighed.

God taktisk forståelse samt interesse og nysgerrighed for emnet vil være en fordel. Det er afgørende, at du er i stand til at sætte informationer i kontekst, sammenholde disse og uddrage konklusioner på denne baggrund. Initiativ og kreativitet er vigtige egenskaber at bringe i spil.





Ansættelsesvilkår

Stillingen er en korporalstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende overenskomstaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Hærens Konstabel- og Korporalforening for konstabelgruppen af linjen og reserven, konstabelelever og korporaler af linjen og reserven i Hæren.

Stillingen kan besættes af en i konstabelgruppen med et godt udviklingspotentiale.
Hvis du ikke opfylder uddannelseskravet, kan du ansættes på en uddannelsesaftale, hvor du forpligter dig til at gennemføre og relevant uddannelseskrav. Aflønning sker i henhold til stillingens lønniveau. Udnævnelse til korporal kan finde sted, når uddannelseskrav og Forsvarets fysiske basiskrav er opfyldt, samt når du har en godkendt helbreds- og tandlægevurdering og honorer de almene krav for udnævnelse.

Ved ansøgning om en ny stilling i Forsvarsministeriets område, skal forhandling om personlige tillæg indgå i ansættelsesproceduren i henhold til gældende overenskomst.

Dit faste tjenestested vil være i Varde.

Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.

KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte MJ Christian Knudsborg tlf. 91 33 45 91


Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Seniorsergent Steen Andersen ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse mail FPS-STA@MIL.DK.

Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

Ansøgningsfrist er den 29. april 2024 og samtaler forventes afholdt umiddelbart herefter.

Stillingen er til besættelse 1. juni 2024.

Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.

FOKUS og referencer kan medsendes.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

OM EFTERRETNINGSREGIMENTET
Efterretningsregimentet er centrum for militære enheder, der indhenter, bearbejder og analyserer informationer, for at skabe sikkerhed for danske soldater. Regimentet bidrager til det daglige situationsbillede, og yder efterretningsstøtte til Hæren og til militære enheder, udsendt i international tjeneste. Regimentet forestår endvidere Conduct after Capture uddannelserne i forsvaret og er ansvarlig for den militære sikkerhedstjeneste i hæren.
Regimentet er placeret på Varde Kaserne og beskæftiger ca. 260 faste medarbejdere, fordelt på et garnisonsstøtteelement og en efterretningsbataljon. Regimentet uddanner ca. 250 værnepligtige om året.
Endvidere er 1 Intelligence Surveillance Reconnaissance Bataljon også placeret på garnisonen. Bataljonen tilhører 1. brigade og har 286 fastansatte.


EFR har et tæt samarbejde med Varde og Esbjerg Kommune vedrørende bl.a. tilflytterservice. Med udgangspunkt i dit/jeres behov og ønsker, tilpasser vi støtten i forhold til partnerjob, skole og bolig m.v.

Varde Kommune har en række tilbud til tilflyttere, herunder bistand til bolig og job.
Der er mulighed for sparring på jobsøgning og formidling af CV til en række virksomheder.
I Varde Kommune har partneren mulighed for at komme til samtale ved udvalgte private og offentlige virksomheder, når der er et match på kvalifikationer.

Tilflyttere med ansættelse samt pendlere har derudover fortrinsret til en række lejeboliger i Varde kommune.

Esbjerg Kommune har et program for medflyttende partnere med bl.a. sparring på jobsøgning og formidling af CV til en lang række virksomheder. Ligeledes formidles kontakt til private udlejere af lejeboliger. Tilflyttere med ansættelse kan skrive sig op på venteliste hos boligforeningerne i Esbjerg Kommune og rykke frem i køen til lejligheder.

Læs mere om, hvad tilflytterservice kan gøre for dig/jer på www.nyiesbjerg.dk og
www.flyttilvarde.dk

Du er meget velkommen til at kontakte bosætningskonsulent Varde Kommune Nadia Steinicke, Tlf. 7994 6505 Mobil. 3034 4625, Mail. nste@varde.dk og Bosætningskoordinator Esbjerg Kommune Pia Enemark, piene@esbjergkommune.dk, +45 20 47 32 06.


INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Varde Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Varde Kaserne, Hjertingvej , 6800 Varde

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 29-04-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6029892

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet