Efterretningsbefalingsmand (oversergent) til operativ efterretningscelle ved ISRBTN ved 1 Brigade i Varde (genopslag)

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Er du interesseret i at arbejde i et operativt efterretningsmiljø hvor analyse af modstander er i centrum?
Så er stillingen som Efterretningsbefalingsmand/Information Requirement Management ved All-Source Intelligence Cell lige noget for dig!


Om os

All-Source Intelligence Cell (ASIC) er en del af 1. Intelligence Surveillance Reconnaissance Bataljon, der er en operativ bataljon under 1. Brigade med ansvar for brigadens efterretningstjeneste, herunder overvågning og opklaring. Bataljonen består af en stab, en stabsdeling, ASIC og tre underafdelinger med indhentningsmidler af forskellige art.

ASIC er bataljonens centrale analysekapacitet, og består af tolv efterretningsmedarbejdere fra korporal til major, der i fællesskab løser de efterretningsmæssige opgaver for bataljonen og brigaden.

Enheden er kendetegnet ved en meget flad struktur med en uformel omgangstone og plads til humor. Ansvar og opgaver delegeres efter kompetencer og kunnen, og ikke nødvendigvis rang. Der er højt til loftet, plads til og tilskyndelse til initiativ, selvstændighed og nytænkning.

ASIC primære opgave er, på baggrund af informationer fra bataljonens indhentningsmidler, at opstille, opdatere og vurdere det efterretningsmæssige situationsbillede for brigadens igangværende og kommende operationer. Hovedvægten ligger på modstanderens organisation, doktriner og kapaciteter, samt hvordan disse indsættes nu og i den nærmeste fremtid – altså hvad kan, og hvad gør modstanderen på kamppladsen.

Som led i den daglige drift deltager ASIC i planlægning og gennemførelse af uddannelsen i efterretningstjenesten for brigadens efterretningspersonel. Derudover løser enhedens personel alskens andre opgaver.

ASIC arbejder i hverdagen fra et storrumskontor i Varde og på sigt under den operative indsættelse fra to Piranha V PMV. Enheden arbejder opdelt i to mindre hold i tæt samarbejde med bataljonens operationssektion.

Tjenesten omfatter kontorarbejde, funktions- og enhedsuddannelse samt øvelsesaktivitet i ind- og udland. Der planlægges overordnet på afspadsering af merarbejde.

Stillingen har en stor grad af selvstændighed og mulighed for egen faglig fordybelse og udvikling. Du vil som en del af dit virke få et godt indblik i hvorledes det operative stabsarbejde foregår i brigade og bataljon. Der er gode muligheder for personlig videreuddannelse, hvilket der også gøres det bedste for at skabe rum til.

Stillingen har en stor grad af selvstændighed, mulighed for egen faglig fordybelse og udvikling, og du vil komme helt tæt på og deltage i det operative stabsarbejde og føringen, der sker på brigadeniveauet. Det er en god stilling til at give indblik, hvis man gerne vil gøre sig klogere på taktik og føring.

I perioder vil arbejdspresset være højt, mens der i andre perioder er rigtigt gode muligheder for en fleksibel arbejdsdag og -uge og skabelse af rum til personlig videreuddannelse.

Ved tiltrædelse i stillingen bliver der lagt en plan for et kompetenceudviklingsforløb, der indebærer deltagelse i kurser samt sidemandsoplæring.

Da sektionen har en stor tyngde af befalingsmandsstillinger er der gode muligheder for et karrierespor i specialet, evt. afbrudt af afstikkere til andre enheder, eksempelvis bataljonens indhentningsmidler.


Om stillingen

Din primære operative opgave er at være ansvarlig for Information Requirement Management. Det vil sige, at systematisere hvilke informationsbehov enheden har i forhold til den operation, der er under planlægning, formulere spørgsmål til indhentningskapaciteterne og i samarbejde med analytikerne klarlægge, hvor informationerne skal indhentes.

Du medvirker derefter til koordineringen af indsættelsen af bataljonens indhentningsmidler i dialog med bataljonens operationscenter. Når operationerne gennemføres, støtter du analytikerne i deres arbejde med at skabe et billede af modstanderen. Du skal således også være i stand til at kunne gennemføre grundlæggende analysearbejde.

Under garnisonstjeneste er fokus på opbygning af og vedligeholdelse af viden inden for doktrin og materiel lige som du i perioder sandsynligvis skal virke som faglærer og instruktør i diverse fag på bataljonens kurser.

Der pågår stadig udviklingsarbejde omkring bataljonens organisation og de efterretningsmæssige kapaciteter, og hvorledes arbejdsgangene skal foregå i rammen af brigadens nye føringskoncept. I forhold til dette er du i høj grad med til selv at skabe stillingen, og hvorledes den passer ind i resten af enheden.


Om dig

Du er uddannet oversergent eller du er erfaren sergent, som er vurderet egnet til næste funktionsniveau, og som nu fået lyst til at udvide din faglige kunnen ud over noget helt andet end gruppe- og delingsniveau.

Du er god til at planlægge og har sans for struktur og analyse. Dine militære instinkter er intakte, og dine soldatermæssige færdigheder er gode. Du skal dog være klar til at indgå i et arbejde, hvor den praktiske tjeneste i felten ikke er i hovedfokus, men prioriteten er på uddannelses-, planlægnings– og føringsopgaver i et operativt stabsmiljø.

Det er vigtigt, at du formår at arbejde i et til tider dynamisk miljø, hvor du skal holde mange bolde i luften på en gang og overholde deadlines.

Du forudsættes at besidde gode kommunikative evner og være klar til at indgå i et lille tæt team.

Du skal beherske engelsk i skrift og tale på et sikkert niveau.

Det er et krav, at du kan sikkerhedsgodkendes til minimum HEMMELIGT og opretholde denne godkendelse under hele din ansættelse.

Du bør ikke være bange for at skulle sætte dig ind i nye IT-programmer og godt kendskab til Excel og kendskab til C2IS/BMS er en fordel men ikke et krav.

God taktisk forståelse samt interesse for emnet vil være en fordel. Der er dog ikke krav om egentlige kompetencer inden for emnet ved start i stillingen.

En sund interesse for materielkendskab vil være en fordel.

Det er ligeledes en fordel hvis du besidder erfaring fra internationale operationer og tidligere har beskæftiget dig med efterretningstjeneste.

De vigtigste fokuskompetencer er: kommunikation, analytisk tænkning og helhedsorientering.


Ansættelsesvilkår

Stillingen er en oversergentstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende LC/CO10-fællesoverenskomst og organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse, CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder.

Stillingen kan besættes af en sergent med et godt udviklingspotentiale og som vurderes klar til udnævnelse eller klar til udnævnelse indenfor en kortere årrække.
I så fald vil der blive taget stilling til udnævnelse i forbindelse med ansættelsen eller der vil blive udarbejdet en udviklingskontrakt der er målrettet gennemgang af den nødvendige kompetenceudvikling og/eller uddannelse, med henblik på efterfølgende udnævnelse. Aflønning sker i henhold til stillingens lønniveau.

Ved ansøgning om en ny stilling i Forsvarsministeriets område, skal forhandling om personlige tillæg indgå i ansættelsesproceduren i henhold til gældende overenskomst.

Dit faste tjenestested vil være i Varde.

Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.

KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte chef for All-Source Intelligence Cell, major J. G. Have på tlf. 91 33 45 76/72 82 96 29 eller mail EFR-1B-100A@mil.dk

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent seniorsergent Tobias Bredahl Steen Jensen ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på tlf. 72 81 92 82 eller mail FPS-TBJ@MIL.DK.

Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

Ansøgningsfrist er den 25. juni 2023. Samtaler afholdes løbende.

Stillingen er til besættelse efter aftale.

Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.

FOKUS og referencer kan medsendes, men er ikke et krav.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

OM EFTERRETNINGSREGIMENTET
Efterretningsregimentet er centrum for militære enheder, der indhenter, bearbejder og analyserer informationer, for at skabe sikkerhed for danske soldater. Regimentet bidrager til det daglige situationsbillede, og yder efterretningsstøtte til Hæren og til militære enheder, udsendt i international tjeneste. Regimentet forestår endvidere Conduct after Capture uddannelserne i forsvaret og er ansvarlig for den militære sikkerhedstjeneste i hæren.
Regimentet er placeret på Varde Kaserne og beskæftiger ca. 260 faste medarbejdere, fordelt på et garnisonsstøtteelement og en efterretningsbataljon. Regimentet uddanner ca. 250 værnepligtige om året.
Endvidere er 1 Intelligence Surveillance Reconnaissance Bataljon også placeret på garnisonen. Bataljonen tilhører 1. brigade og har 286 fastansatte.


EFR har et tæt samarbejde med Varde og Esbjerg Kommune vedrørende bl.a. tilflytterservice. Med udgangspunkt i dit/jeres behov og ønsker, tilpasser vi støtten i forhold til partnerjob, skole og bolig m.v.

Varde Kommune har en række tilbud til tilflyttere, herunder bistand til bolig og job.
Der er mulighed for sparring på jobsøgning og formidling af CV til en række virksomheder.
I Varde Kommune har partneren mulighed for at komme til samtale ved udvalgte private og offentlige virksomheder, når der er et match på kvalifikationer.

Tilflyttere med ansættelse samt pendlere har derudover fortrinsret til en række lejeboliger i Varde kommune.

Esbjerg Kommune har et program for medflyttende partnere med bl.a. sparring på jobsøgning og formidling af CV til en lang række virksomheder. Ligeledes formidles kontakt til private udlejere af lejeboliger. Tilflyttere med ansættelse kan skrive sig op på venteliste hos boligforeningerne i Esbjerg Kommune og rykke frem i køen til lejligheder.

Læs mere om, hvad tilflytterservice kan gøre for dig/jer på www.nyiesbjerg.dk og
www.flyttilvarde.dk

Du er meget velkommen til at kontakte bosætningskonsulent Varde Kommune Nadia Steinicke, Tlf. 7994 6505 Mobil. 3034 4625, Mail. nste@varde.dk og Bosætningskoordinator Esbjerg Kommune Pia Enemark, piene@esbjergkommune.dk, +45 20 47 32 06.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Varde Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Varde Kaserne, Hjertingvej 127, 6800 Varde

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 25-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=1236&ProjectId=183733&DepartmentId=18960&MediaId=4680&SkipAdvertisement=true

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5849179

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet