Center for Sundhedsfremme søger sygeplejerske til kronikerområdet med fokus på mestring

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Der er tale om en nyoprettet stilling på 34-37 timer ugentligt fra 1. april 2024.

Vi søger en kollega, som tror på vigtigheden i ligeværdigt samarbejde med borgere og samarbejdspartnere - sammen finder vi den bedste vej! 

Vi ønsker en kollega, som har mod på at udvikle nye tiltag og løbende kvalitetssikre de eksisterende indsatser indenfor KOL, hjerte og diabetes og på sigt også andre kroniske sygdomme som fx muskel-skelet. 

Du vil indgå i et tværfagligt team på kronikerområdet, og du vil være en del af vores tværfaglige hus. Dine primære opgaver vil være afklarende samtale, undervisning, arbejde med digitale løsninger og brobygning til civile tilbud. 

Vi forventer ikke, at du har erfaring inden for alle de nævnte sygdomsgrupper. Områderne fordeler vi mellem os i forhold til kompetencer og interesse. Men fælles er, at vi arbejder med mestring, digitale tilbud og brobygning til civile tilbud.

 

Visionen

Center for Sundhedsfremme – sammen fremmer vi sundhed og trivsel, der giver mening og skaber værdi.

Kerneopgaven i Center for Sundhedsfremme
Kerneopgaven er, at vi — i samspil med borgeren — finder ressourcer til at skabe forandring. Målet er, at den enkelte borger bliver i stand til at mestre de udfordringer, som opleves i livet — både fysisk, psykisk og socialt.

Opgaver:

  • Afklarende samtaler
  • Undervisning på mestringstilbud sammen med kolleger som er fysioterapeut, diætist, psykolog, pårørendevejleder m.m.
  • Introduktion til vores app Mit Liv – Min Sundhed
  • Opfølgning og brobygning
  • Udviklingsarbejde sammen med kolleger, andre kommuner, region og civilsamfundet

Det er en fordel:

  • hvis du har erfaring inden for KOL-, hjerte- og/eller diabetesområdet
  • at du har gode sundhedspædagogiske kompetencer og/eller interesse for at udvikle kompetencerne

Vi forventer af dig:

  • at du kan indgå i et tværfagligt team og se vigtigheden af sparring, videndeling og fælles opgaveløsning
  • at du vil dygtiggøre dig inden for dine fagområder
  • at du vil bidrage til det gode arbejdsmiljø med tillid og respekt
  • at du kan planlægge din arbejdstid og arbejde selvstændigt, da du ansættes som selvtilrettelæggende

Vi kan tilbyde:

  • Et tværfagligt hus med fokus på høj faglighed, kvalitet og udvikling af praksis 
  • En arbejdsplads med engagerede og kompetente kollegaer med en bred faglig sammensætning og et godt og fleksibelt arbejdsmiljø. 

 

Løn- og ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesforhold er efter gældende overenskomst.

Ansøgningsfrist:

Ansøgningen skal være modtaget senest onsdag d. 7. februar kl. 8.00. 

Der holdes samtaler torsdag i uge 8.


Ansøgningen sendes elektronisk.

 

Ønsker du at høre mere til stillingen?

Hør fysioterapeut Connie og sygeplejerske Annette fortælle om området og arbejdspladsen.

Du kommer på YouTube via dette link: https://youtu.be/UkTxN2T8k4w

 

Har du yderligere spørgsmål, så kan du ringe til Center for Sundhedsfremme på tlf. 7994 6060 eller skrive til Center for Sundhedsfremme på sundhedsfremme@varde.dk  Vi vil vende tilbage til dig hurtigst muligt.

 

Yderligere oplysninger om Center for Sundhedsfremme kan findes på www.vardekommune.dk/sundhedsfremme 

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Varde Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: deltid (34-36 timer ugentligt)

-Arbejdsgiver:

Varde Kommune, Ringkøbingvej 32, 6800 Varde

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 07-02-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5970991

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet