BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vi venter på dig, der også vil være en del af anbringelsesfunktionen og ønsker at komme med på vores faglige rejse sammen. Som børne- og ungerådgiver i anbringelsesfunktionen, arbejder vi både med opstarten af en anbringelse, opfølgningen og hjemgivelsen. Herimellem er der også mange andre ting så som samtaler, samvær, bevillinger, afgørelser, koordinering, behandlinger, undersøgelser osv. I langt de fleste sager er der et rigtigt godt samarbejde med alle omkring barnet, ligesom langt de fleste anbringelser uden for hjemmet er med samtykke. Vi tror nemlig på, at inddragelsen af barnet og samarbejde med dem omkring barnet, er af stor betydning for barnets fremadrettet trivsel og udvikling.
Børn og Familie – Myndighed, består af to familiedistrikter, en ungeenhed, en specialrådgivning, en modtagerfunktion, en administrationsenhed og så anbringelsesfunktion.
Vi er en yderst udviklingsorienteret afdeling med et skarpt blik på faglig kvalitet for barnet, den unge og familien. Dette betyder også, at vi arbejder dagligt på at udvikle os og skabe rammerne for god sagsbehandling, til gavn for vores børn og unge samt deres familier. Vi er ambitiøse i afdelingen, hvor vi hele tiden er i gang med at dygtiggøre os, for at kunne gøre det endnu bedre for vores børn og familier.
Vi søger dig, som:
- Er uddannet socialrådgiver og har erfaringen inden for børne og ungeområdet.
- Altid formår at bringe barnets/den unges stemme i spil.
- Er autentiske og nærværende.
- Kan arbejde i tæt samarbejde med barnet og familierne omkring barnet. At du har en positiv, anerkendende og respektfuld tilgang til de mennesker du møder og anser familien og barnet som de vigtigste samarbejdspartnere.
- Finder energi og glæde i en hverdag med vekslende opgaver – både administrative og i mødet med børn, unge og deres familier – og finder det som en selvfølge, at løsninger findes i tæt samarbejde med hovedpersonerne.
- Har stærke skriftlige færdigheder.
- Finder energi i faglige udfordringer og er bærer af en faglig stolthed
Hvorfor skal du søge stillingen:
- Du får en sagsstamme med lavt sags tal.
- Du får muligheden for faglige udfordringer, hvor kvalitet er noget vi er sammen om at skabe.
- Du får stor egen kompetence.
- Du får en fleksibel arbejdsplads.
- Du får uden tvivl nogle fantastiske kolleger, som kan spille dig god – og forhåbentlig også omvendt.
- Du bliver en del af en arbejdsplads, med et godt psykisk arbejdsmiljø og et stærkt fagligt fællesskab på tværs af kollegaer, ledelse og funktioner.
- Du får mulighed for nytænkning og kreativitet i opgaveløsningen.
Lyder dette som noget for dig og som en arbejdsplads, du kunne tænke dig at blive en del af, så send endelig en ansøgning.
Vi ser frem til at høre fra dig.
Praktiske oplysninger:
Løn i henhold til gældende overenskomst, og principperne i Ny Løn.
Det forventes at du har kørekort.
Arbejdsstedet er Borgercenter Varde, Frisvadvej 35, 6800 Varde.
Ansøgningsfrist og ansættelsessamtaler: Ansøgningsfristen er d. 12. maj 2024. Vi vil løbende indkalde kvalificerede til samtaler.
Alle kvalificerede uanset køn, alder eller etnisk baggrund opfordres til at søge stillingen.
Ved ansættelse i stillingen skal straffeattest afleveres, og børneattest vil blive indhentet.
Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte leder af anbringelsesfunktionen Sylvia Petersen på 21312608/ sype@varde.dk
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Varde Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Varde Kommune, Frisvadvej 35, 6800 Varde
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 12-05-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6030505