Bliv vores nye tovholder og Uddannelsesbefalingsmand i Conduct After Capture sektionen

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Er du vores nye tovholder i Conduct After Capture sektionen?

Er du professionel, fremsynet og kan arbejde med systemer og struktur? Er du rollemodel og går du forrest også når det er svært? Brænder du for uddannelsesplanlægning og kommunikation?

Så har du nu muligheden for at søge en stilling i et spændende speciale ved Efterretningsregimentet.

Om os

Conduct After Capture sektionen (CACSEK) er en del af 2. Military Intelligence Bataljon (2 MIBTN) ved Efterretningsregimentet i Varde.

CACSEK kerneopgave er at planlægge, tilrettelægge og gennemføre uddannelse på tværs af Forsvaret.

CACSEK har en bred opgave portefølje indenfor Survival, Evasion, Resistance and Extraction (SERE), men med tyngde i Resistance. Vores uddannelser er praksisnære og spænder over stresshåndtering, samarbejde og forhold ved tilfangetagelse.

Grundet uddannelsernes sensitivtet, skal du have god situationsfornemmelse og forståelse for klassifikationsgrader og sikkerhedsbevidsthed.

CACSEK er ligeledes ansvarlig for sagsbehandling og den taktiske udvikling inden for Resistance området, med henblik på at holde uddannelserne aktuelle og relevante.

CACSEK en lille og blandet enhed med fem faste medarbejdere, samt en stor uddannelseskadre bestående af personel i reserven. Der er behov for en engageret og fleksibel indsats for at få hverdagen til at hænge sammen. Til gengæld arbejder vi meget selvstændigt og har stor indflydelse på egne arbejdsvilkår, herunder planlægning af tjeneste og afspadsering.


Om stillingen

Du vil som Uddannelsesbefalingsmand i CACSEK få en helt central rolle i forhold til CACSEK uddannelsesportefølje og for styringen og udviklingen af CACSEK reserve.

Uddannelsesbefalingsmanden i CACSEK skal kunne være rollemodel og kunne få folk til at at arbejde i samme retning.

Stillingen indeholder planlægning og koordination på tværs af Forsvaret og du skal lede specialister.

Derudover vil du i samarbejde med CACSEK øvrige medarbejdere varetage sagsbehandling indenfor CAC området herunder udvikling af uddannelserne.

Du vil således få en stor berøringsflade med CACSEK reserve og det øvrige personel ved EFR, ligesom du i særlig grad have en finger med i koordinationen af uddannelsernes gennemførelse.

Om dig

Du er seniorsergent eller erfaren oversergent med flair for mandskabspleje.

Du har gerne tidligere virket som faglærer, besidder et stort overblik og forstår at motivere andre undervisere.

Du trives med en dynamisk hverdag, hvor du arbejder selvstændigt inden for eget område. Du skal have lyst til at arbejde med personel fra reserven, da denne personelgruppe udgør hovedparten af CACSEK instruktører.

Du skal situationsbestemt på den ene side kunne lytte og anerkende, på den anden side kunne skære igennem og sætte retningen.

Vi forventer, at du er en god kommunikator, både i skrift og tale, samt at du har et godt kendskab til uddannelse og uddannelsesplanlægning i Forsvaret. Det forventes endvidere, at du er fleksibel, samarbejdende, overvejende udadvendt og har kørekort til personbil.

Endelig ser vi gerne, at du har erfaring fra INTOPS, men det er ikke et krav.

Det er en fordel, hvis du er uddannet som CAC eller SERE instruktør, men det er ikke et krav. Hvis du ikke allerede er CAC instruktør, vil det være en fordel hvis du har interesse for på sigt at søge afprøvningen til CAC instruktør ved FPS.


Ansættelsesvilkår

Stillingen er en seniorsergentstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende LC/CO10-fællesoverenskomst og organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse, CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder.

Stillingen kan besættes af en oversergent med et godt udviklingspotentiale og som vurderes klar til udnævnelse eller klar til udnævnelse indenfor en kortere årrække.
I så fald vil der blive taget stilling til udnævnelse i forbindelse med ansættelsen eller der vil blive udarbejdet en udviklingskontrakt der er målrettet gennemgang af den nødvendige kompetenceudvikling og/eller uddannelse, med henblik på efterfølgende udnævnelse. Aflønning sker i henhold til stillingens lønniveau.

Ved ansøgning om en ny stilling i Forsvarsministeriets område, skal forhandling om personlige tillæg indgå i ansættelsesproceduren i henhold til gældende overenskomst.

Dit faste tjenestested vil være i Varde.

Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.

KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommende til at kontakte Jens Flinch Jørgensen på tlf. 41320467 eller mail. EFR-2B-004E@mill.dk
Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Seniorsergent Steen Andersen ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse mail FPS-STA@MIL.DK.

Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

Ansøgningsfrist er den 29. september 2024 og samtaler forventes afholdt løbende.

Stillingen er til besættelse snarest muligt.

Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.

FOKUS og referencer kan medsendes.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

OM EFTERRETNINGSREGIMENTET

Efterretningsregimentet opstiller, uddanner og udsender enheder og enkeltpersoner, som indsamler informationer om modstanderen på kamppladsen. Efterretningsregimentets specialister bearbejder de indsamlede informationer, så Hærens chefer får det bedst mulige grundlag til at træffe beslutninger om militære operationer.

Efterretningsregimentet har ansvaret for Hærens udvikling af det efterretningsmæssige område samt uddannelsen af efterretningsspecialister til hele Hæren, ligesom regimentet forestår Conduct after Capture uddannelserne i forsvaret. Endvidere uddanner Efterretningsregimentet værnepligtige med henblik på at friske de eksisterende enheder.

Efterretningsregimentet består af to bataljoner, en tjenestegrensafdeling samt en regimentsstab.

EFR har et tæt samarbejde med Varde og Esbjerg Kommune vedrørende bl.a. tilflytterservice. Med udgangspunkt i dit/jeres behov og ønsker, tilpasser vi støtten i forhold til partnerjob, skole og bolig m.v.

Varde Kommune har en række tilbud til tilflyttere, herunder bistand til bolig og job. Der er mulighed for sparring på jobsøgning og formidling af CV til en række virksomheder. I Varde Kommune har partneren mulighed for at komme til samtale ved udvalgte private og offentlige virksomheder, når der er et match på kvalifikationer. Tilflyttere med ansættelse samt pendlere har derudover fortrinsret til en række lejeboliger i Varde kommune

Esbjerg Kommune har et program for medflyttende partnere med bl.a. sparring på jobsøgning og formidling af CV til en lang række virksomheder. Ligeledes formidles kontakt til private udlejere af lejeboliger. Tilflyttere med ansættelse kan skrive sig op på venteliste hos boligforeningerne i Esbjerg Kommune og rykke frem i køen til lejligheder.

Læs mere om, hvad tilflytterservice kan gøre for dig/jer på www.nyiesbjerg.dk og www.flyttilvarde.dk.

Du er meget velkommen til at kontakte bosætningskonsulent i Varde Kommune, Gitte Sydbøge på telefon 79 94 47 93 / 24 49 36 44 eller mail gsyd@varde.dk og bosætningskoordinator Esbjerg Kommune Pia Enemark, piene@esbjergkommune.dk, 20 47 32 06.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Varde Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Varde Kaserne, Hjertingvej , 6800 Varde

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 29-09-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6101332

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet