Drømmer du om at stå op hver dag til et arbejde, hvor du har stor medindflydelse på dine opgaver og hvor du er ansvarlig for at sikre en høj kvalitet i en virksomhed i vækst?
Bliv en stærk spiller i stålbranchen
Titan Wind Operational Support i Varde og Esbjerg arbejder med stålproduktion og overfladebehandling og er underleverandør til vind og on-and offshore industrien. Vi er en virksomhed under udvikling, der arbejder projektorienteret indenfor svejsning og overfladebehandling af større stålkonstruktioner samt løbende udførsel af operationelle opgaver.
Vi har ansatte fordelt på vores fabrikker i henholdsvis Varde og Esbjerg.
Du vil få din primære arbejdsgang i Varde, hvor du vil få et tæt samarbejde med resten af QA/QC-afdelingen, men der vil også forekomme arbejde på fabrikken i Esbjerg. Derudover kan der forekomme mindre rejseaktivitet.
Stillingskrav
Som vores nye QC-specialist får du en bred rolle med ansvar for:
-
Kvalitetsinspektion: Gennemførelse af QC-inspektioner på både produktionslinje og svejsearbejde.
-
Dokumentkontrol: Udarbejdelse og kontrol af dokumentpakker, som skal sendes til kunden i henhold til kravspecifikationer.
-
Ajourføring af svejse-dokumentation: Sikre opdatering og vedligeholdelse af svejse-dokumenter som Weld-Log, Weld Plan, WPS m.m.
-
Monitering af svejseaktiviteter: Overvågning af svejseprocesser og CTQ (Critical to Quality) målinger for at sikre kvalitetskrav.
-
Brug af kvalitetsværktøjer: Kendskab til og anvendelse af værktøjer som IPW, SharePoint m.m. er en fordel.
Derudover skal du også:
-
Deltage aktivt i løbende kvalitetsforbedringer
-
Ad-hoc kvalitetsarbejde
-
Være med til at få optimeret allerede eksisterende systemer og se ind i eventuelle nye.
Er du stærk i kvalitetens ABC?
Vi forestiller os, at du har god erfaring fra en lignende stilling, gerne fra en stålproduktionsvirksomhed.
Du har en god tegningsforståelse
Det er fordel hvis du har kendskab til ISO 9001, EN 3834-2 og EN 1090
Have erfaring og kunne arbejde med MS Office, Kvalitetssystemer (IPW) etc.
Du taler og skriver engelsk flydende.
Kendskab til overfladebehandling, er en fordel.
En social arbejdsplads med gode forhold
Hos Titan Wind Operational Support lægger vi vægt på en god balance mellem arbejde og fritid, og derfor giver vi dig bl.a. muligheden for at være med til at tilrettelægge din egen arbejdsdag.
Derudover kan vi tilbyde et dynamisk arbejdsmiljø med dygtige kollegaer, hvor du får mulighed for personlig og faglig udvikling. Vi tilbyder en konkurrencedygtig løn, sundhedsforsikring, pensionsordning med en virksomhedsbetaling på 10 % og gode arbejdsforhold.
Du bliver en del af en professionel, men uformel kultur, hvor der skal være plads til gode grin – også uden for arbejde. Vi har en aktiv personaleforening, der sørger for at arrangere cykelture og sociale arrangementer for medarbejdere og familie. Derudover holder vi fester, foredrag, kurser og alt det, som vi har brug for, for at være de bedste versioner af os selv, når vi er på arbejde.
”Du kan se frem til en spændende stilling i en stor koncern med en masse gode og dygtige kolleger. Og så vil du opleve en ret unik kultur, hvor vi er gode til at samarbejde. Og hvor vi også har det sjovt udenfor arbejdstiden,” fortæller Interim Managing Director Danni Nielsen.
Er du interesseret?
Så send din ansøgning og CV hurtigst muligt, da vi holder samtaler løbende.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte vores QC-specialist Søren Nielsen på mail sotni@titan-wind.com.
Vi glæder os til at høre fra dig.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Varde Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Titan Wind Operational Support Europe ApS, Engdraget, 6800 Varde
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 29-01-2025;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6159365