Så er det dig, der skal søge stillingen som vores nye pædagogmedhjælper i Mejls-Orten-Tinghøj Friskole og Naturbørnehaves SFO. Stillingen er på 25 timer.
Vores gode kollega har valgt at gå på en velfortjent pension efter 16 år hos os. Derfor er vi på jagt efter en ny pædagogmedhjælper til vores SFO. Vi søger en nærværende kollega, der er engageret i sit arbejde og som brænder for natur og bevægelse. En kollega, der er nysgerrig og undrende på egen og kollegaers praksis. En kollega, der tør følge børnenes spor og initiativer, samt ønsker at inddrage børnene i vores fælles aktiviteter.
Hver dag byder vi ca. 60 børn velkommen i SFO'en. Kl. 6.15 ankommer de første børn til morgenpasningen inden skoledagen starter. Vi holder igen åben kl. 12.05 – 16.30, hvor vi tilbyder en bred vifte af fritidspædagogiske aktiviteter.
I sommeren 2024 blev vi en DGI-certificeret SFO. Derfor har vi i hverdagen særlig fokus på bevægelse, inkluderende fællesskaber og børnenes medinddragelse i hverdagen. I løbet af ugen tilbydes børnene også et stort udvalg af forskellige natur og kreative aktiviteter.
I hverdagen benytter vi os så meget som muligt af vores krea-rum, multibane, hoppepude, legeplads, bålhytte og lokalområdets naturområder. En gang om ugen tilbringer vi eftermiddagen i vores idrætshal.
Vores personalegruppe rummer både nye og erfarne kollegaer. Vi vægter humor, tillid og plads til forskellighed. Med udgangspunkt i skolens værdier og vores faglige forskelligheder skaber vi sammen det bedste fritidstilbud til børnene.
Mejls-Orten-Tinghøj Friskole og Naturbørnehave ligger i naturskønne omgivelser med mark, eng og skov lige uden for døren. Skolen har ca. 175 elever fra 0. til 9. klasse. Endvidere er der ca. 65 børn i naturbørnehaven og 16 i vuggestuen.
Friskolens værdier er forankrede i det grundtvigske livs- og menneskesyn. Vi har fokus på børnenes trivsel, dannelse og faglige udvikling. Vi har en engageret forældrekreds, som interesserer sig for os, og som altid stiller op, når vi har brug for hjælp eller mangler noget. Vi indgår naturligt i et tæt samarbejde med forældre, skolen og børnehaven.
Stillingen er på 25 timer med opstart fra 15. januar eller hurtigst muligt derefter. Alt efter ansøgerens kompetencer og interesser er der mulighed for at supplere stillingen med yderligere timer i friskolens andre afdelinger. Ansættelse finder sted efter overenskomst mellem FOA, BUPL og Skoleforeningerne ved Frie Grundskoler.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Lica Mathiesen på 20 52 92 59. Du er også velkommen til at få en rundvisning i SFO’en, dette aftales på forhånd med Lica.
Send din ansøgning via QuickApply via knappen "Ansøg", så den er os i hænde senest d. 25. november kl. 16.00. Vi forventer at holde samtaler i uge 48 eller uge 49.
Vi glæder os til at høre fra dig.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Varde Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: deltid (25-25 timer ugentligt)
-Arbejdsgiver:
Mejls-Orten-Tinghøj Friskole og Naturbørnehave, Mejlsvej, 6800 Varde
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 25-11-2024;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6148418