Bliv en del af et specialiseret og professionelt team inden for informationsaktiviteter

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Ønsker du at være en del af en højt specialiseret og professionel kapacitet?

Har du interesse for informationsaktiviteter og CIMIC og PSYOPS specifikt, og går du op i at være et godt forbillede for yngre befalingsmænd?

Kan du forstå andre mennesker i svære situationer, og kan du brænde igennem med budskaber trods vanskelige forhold?

Så søg stillingen som Operationsbefalingsmand i vores IA deling.

Om os

Human Interaction Kompagniet (HIKMP) indgår i 2. Military Intelligence Bataljon (2 MIBTN). 2 MIBTN leverer efterretninger til Hæren og dennes udsendte enheder, uddanner efterretnings- og påvirkningsenheder, forestår uddannelse i Conduct after Capture (CAC) samt gennemfører og forestår uddannelse af værnepligtige og konstabelelever for efterretningstropperne.

I bataljonen hersker der en åben, imødekommende og respektfuld omgangstone, hvor der lægges vægt på faglighed og vidensdeling, samt et godt kammeratskab på tværs af alle grader.

HIKMP indeholder tre specialer, en Human Intelligence deling (HUMINT), en Informationsaktivitetsdeling (IADEL) og en Counter Intelligence sektion. Afhængig af dine kompetencer og dit potentiale kan der på sigt være mulighed for at fortsætte dit karriereforløb inden for andre dele af HIKMP.

HIKMP udsender kontinuerligt bidrag til Kosovo, ligesom vi bidrager med personel til NATO beredskaber, samt med instruktører til udenlandske kurser hos vores samarbejdspartnere.

Vi er et officers- og mellemledertungt kompagni med megen dynamik og mangeartede opgaver. Vi har et godt kammeratskab på tværs af rang og funktioner.


Om stillingen

IADEL har fire IA-sektioner (IASEK), der hver består af én fører (PL), én target audience analytiker (TAA)/IABM (OS), to IABM (SG) og to kørere (KS+). Endvidere har IADEL en DETROP der består af et OPS og PLANS element der består af en delingsfører (KN), NK/DEL (KN), to operationsbefalingsmænd (SSG) og to kørere (KP). IADEL primære transportmiddel er Eagle IV.

Sektionernes opgaver falder primært inden for områderne civil-militært samarbejde (CIMIC) og psykologiske operationer (PSYOPS), hvor du vil komme til at arbejde med koordination mellem civile aktører, målrettet påvirkning samt informationsindhentning.

Som operationsbefalingsmand vil du indgå i delingens DELTROP, der har ansvar for OPS/PLANS.

Du skal kunne tage fat, når der skal arbejdes hårdt i felten og ikke være bange for at skulle skrive rapporter og planlægge operationer bag computeren. Ydermere skal du være parat til at overtage for delingsføreren såfremt han/hun skal støtte med rådgivning på et højere niveau.

Over tid vil du også blive uddannet target audience analytiker, der stiller krav til dine analytiske evner.
Om Informationsaktivitet delingen (IADEL):

En stilling hvor du har stor indflydelse på, hvilken retning du ønsker at udvikle dig i, og hvor der plads til at pleje faglige interesser.

• En specialiseret uddannelse inden for informationsaktiviteter med fokus på CIMIC og PSYOPS, herunder target audience analyse.
• Ansvar for planlægning af operationer på IA-SEK niveau, herunder afholdelse af taktiske møder.
• Ansvar for planlægning og afholdelse af operationer knyttet til informationsaktiviteter i rammen af 1BDE.
• Planlægning og afholdelse af uddannelse til DEL i dagligdagen. Afhængig af kompetencer kan der også være mulighed for at undervise bredt i HIKMP.
• Et arbejdsmiljø med en uformel omgangstone, hvor forskellige perspektiver trives.
• En command-team struktur der stiller store krav til hinandens samarbejdsevner, selvstændighed og udfordrer jer igennem et højt taktisk indsættelsesniveau, hvor du hurtigt kommer til at stifte bekendtskab med operationer i rammen af både BTN og BDE.
• Øvelser og kurser i ind-/udland med vore samarbejdspartnere.
• Mulighed for efter en periode med tilfredsstillende tjeneste i stillingen og det rette udviklingspotentiale at prøve kræfter med andre funktioner og specialer ved HIKMP. Enhedens bredde giver enestående karrieremuligheder for den rette profil.


Om dig

Du er seniorsergent eller en erfaren oversergent, som er vurderet egnet til næste funktionsniveau.

Vi ser gerne at du har erfaring inden for informationsaktiviteter, men dette er ikke et krav da du ved ansættelse vil skulle deltage på IADEL grundlæggende uddannelse.

Du skal være klar til at lære noget nyt og komme med en åben tilgang til specialet.

Du skal være klar på at fremstå som forbillede. Du skal være med til at give MA gode vilkår for deres opgaveløsning. Ligeledes skal du kunne stille krav og bidrage til udviklingen af MA.

Du vil komme til at få stor handlefrihed, hvilket stiller krav til din selvstændighed og planlægningsevne.

Du vil indgå i et tæt samarbejde med DF om at nå de satte mål for DEL.

Stillingen rummer store muligheder, men vil også kræve at man byder sig til og ligger energi i det.


Ansættelsesvilkår

Stillingen er en seniorsergentstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende LC/CO10-fællesoverenskomst og organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse, CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder.

Stillingen kan besættes af en oversergent med et godt udviklingspotentiale og som vurderes klar til udnævnelse eller klar til udnævnelse indenfor en kortere årrække.
I så fald vil der blive taget stilling til udnævnelse i forbindelse med ansættelsen eller der vil blive udarbejdet en udviklingskontrakt der er målrettet gennemgang af den nødvendige kompetenceudvikling og/eller uddannelse, med henblik på efterfølgende udnævnelse. Aflønning sker i henhold til stillingens lønniveau.

Ved ansøgning om en ny stilling i Forsvarsministeriets område, skal forhandling om personlige tillæg indgå i ansættelsesproceduren i henhold til gældende overenskomst.

Dit faste tjenestested vil være i Varde.

Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.

KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte kompagnichef KN Mathias Hedegaard Nielsen på telefon 51 33 46 19.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Seniorsergent Steen Andersen ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse mail FPS-STA@MIL.DK.

Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

Ansøgningsfrist er den 29. september 2024 og samtaler gennemføres løbende.

Stillingen er til besættelse snarest muligt.

Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.

FOKUS og referencer kan medsendes.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.


OM EFTERRETNINGSREGIMENTET
Efterretningsregimentet er centrum for militære enheder, der indhenter, bearbejder og analyserer informationer, for at skabe sikkerhed for danske soldater. Regimentet bidrager til det daglige situationsbillede, og yder efterretningsstøtte til Hæren og til militære enheder, udsendt i international tjeneste. Regimentet forestår endvidere Conduct after Capture uddannelserne i forsvaret og er ansvarlig for den militære sikkerhedstjeneste i hæren.
Regimentet er placeret på Varde Kaserne og beskæftiger ca. 260 faste medarbejdere, fordelt på et garnisonsstøtteelement og en efterretningsbataljon. Regimentet uddanner ca. 250 værnepligtige om året.
Endvidere er 1 Intelligence Surveillance Reconnaissance Bataljon også placeret på garnisonen. Bataljonen tilhører 1. brigade og har 286 fastansatte.


EFR har et tæt samarbejde med Varde og Esbjerg Kommune vedrørende bl.a. tilflytterservice. Med udgangspunkt i dit/jeres behov og ønsker, tilpasser vi støtten i forhold til partnerjob, skole og bolig m.v.

Varde Kommune har en række tilbud til tilflyttere, herunder bistand til bolig og job.
Der er mulighed for sparring på jobsøgning og formidling af CV til en række virksomheder.
I Varde Kommune har partneren mulighed for at komme til samtale ved udvalgte private og offentlige virksomheder, når der er et match på kvalifikationer.

Tilflyttere med ansættelse samt pendlere har derudover fortrinsret til en række lejeboliger i Varde kommune.

Esbjerg Kommune har et program for medflyttende partnere med bl.a. sparring på jobsøgning og formidling af CV til en lang række virksomheder. Ligeledes formidles kontakt til private udlejere af lejeboliger. Tilflyttere med ansættelse kan skrive sig op på venteliste hos boligforeningerne i Esbjerg Kommune og rykke frem i køen til lejligheder.

Læs mere om, hvad tilflytterservice kan gøre for dig/jer på www.nyiesbjerg.dk og
www.flyttilvarde.dk

Du er meget velkommen til at kontakte bosætningskonsulent Varde Kommune Nadia Steinicke, Tlf. 7994 6505 Mobil. 3034 4625, Mail. nste@varde.dk og Bosætningskoordinator Esbjerg Kommune Pia Enemark, piene@esbjergkommune.dk, +45 20 47 32 06.


INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Varde Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Varde Kaserne, Hjertingvej , 6800 Varde

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 29-09-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6094873

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet