Bliv en afgørende vejleder for unge på FGU Vest - har du de rette kompetencer?

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Har du en stærk pædagogisk faglighed, og kan du skabe motiverende og helhedsorienteret vejledning og vil du sætte det hele i spil for at udvikle attraktiv vejledning til unge på vej mod næste uddannelse eller job? Er du god til at samarbejde, og vægter du høj grad af åbenhed og dialog? Vil du være en del af en arbejdsplads, hvor vi tør at tænke anderledes, og hvor der er tid og plads til skøre idéer og opfindsomhed i hverdagen? Så er det lige dig, vi mangler på FGU Vest.

På FGU Vest lykkes vi med, at vores elever bliver klar til at komme videre i uddannelse og job.

FGU Vest danner rammen for det lokale uddannelsestilbud til unge på FGU (den forberedende grunduddannelse) og deres dedikerede undervisere, vejledere og leder. FGU Vest bygger på at være en rummelig, modig og tillidsbaseret skole for alle, der har deres daglige gang hos os. Du indgår i et team, hvor vi ser individet og potentialet i hver eneste elev Vi giver eleverne en stemme og lytter til deres drømme.

Vores opgave på FGU Vest er at gøre vores elever mellem 15 og 25 år klar til næste uddannelse/job. Vores strategiske indsatser er:

  • Forpligtende fællesskaber
  • Helhedsorienteret og ordblindevenligt undervisning
  • Dannelse

FGU Vest har læring som kerneopgave, hvor eleverne tilegner sig personlige, faglige og sociale kompetencer gennem arbejdsprocesser, de har indflydelse på. Afsættet for vores undervisning er de 15 didaktiske principper.

For os er en FGU-vejleder kendetegnet ved at have en anerkendende tilgang, hvor vi arbejder sammen om at skabe den bedste uddannelse og hverdag for vores elever.


Du vil både individuelt og i samarbejde med kollegaer varetage følgende vejleder opgaver:

  • Individuel og kollektiv vejledning
  • Sikre ”den røde tråd” i elevens forløb – herunder tæt samarbejde med eksterne instanser som for eks. KUI, familierådgivningen, psykiatrien, misbrugsbehandling, kontaktpersoner og andre relevante samarbejdspartnere
  • Dokumentere elevens progression
  • Sparring med kollegaer omkring elevernes forløb og dagligdag
  • Introsamtaler samt løbende status- og trivselssamtaler
  • Bidrage til godt samarbejde med ungdomsuddannelserne og være tovholder på elevernes kombinationsforløb
  • Vejlede i forhold til næste skridt
  • Bidrage til en god overgang fra FGU til ungdomsuddannelse med trivsel og fastholdelse for øje.


Dine faglige kompetencer:

  • Relevant faglig og uddannelsesmæssig baggrund som vejleder
  • Stærke relationelle evner med en struktureret tilgang til arbejdsopgaverne.
  • Arbejdet med, eller har kendskab til, unge mellem 15 og 25 år. Din indsigt i målgruppen kommer måske fra din erfaring som vejleder fra f.eks. UU/KUI, VUC, en erhvervsskole eller lignende.
  • Stærk forståelse for vigtigheden af dokumentationspligt samt de lovgivningsmæssige rammer, vi arbejder med både jf. FGU-bekendtgørelsen og rammerne omkring vores eksterne samarbejdspartnere.

Du kommer til at indgå i et team lokalt og på tværs af lokationer/skoler.

Personlige kompetencer
Vi ønsker en FGU-vejleder, som er tillidsvækkende, og som kan etablere gode kontakter og relationer både internt på skolen og i relevante eksterne miljøer. Det er vigtigt, at du er nærværende, tydelig og empatisk.

Arbejdssted
Du vil være tilknyttet FGU Vest i Varde som dit primære arbejdssted, men der vil forekomme arbejdsdage på skolens øvrige adresser.

Tiltrædelse
Stillingen, der er på gennemsnitlig 32 timer ugentligt, ønskes besat snarest og med tiltrædelse senest den 1. oktober 2024. Løn, ansættelsesforhold og pensionsordning i henhold til gældende overenskomst for FGU-lærere. Alle interesserede uanset alder, race, religion og/eller etnisk tilhørsforhold opfordres til at søge stillingen.

Hvis ovenstående har vakt din interesse, kan du uploade din ansøgning med CV samt bilag senest den 26. august. Samtaler forventes afholdt i uge 35. Hvis du har spørgsmål til stillingen, kan du efter uge 33 kontakte skoleleder Mikkel Willerslev på tlf. nr. 2759 0443 eller på mwi@fguvest.dk. Du kan læse mere om os på www.fguvest.dk.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Varde Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

FGU Vest Varde Afdeling, Hammeren, 6800 Varde

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 26-08-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6098319

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet