Bliv en afgørende faglærer i Efterretningsregimentets reserve

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Ønsker du at være tilknyttet et regiment, som bruger og prioriterer reserven?

Har du lyst til at være en del af en bataljon, som indeholder en række specialer?

Så opfordres du til at søge en rådighedsstilling i Efterretningsregimentets reserve.


Om os

Efterretningsregimentet består af en regimentsstab, 1. Intelligence, Surveillance and Reconnaissance Bataljon (ISRBTN) og 2. Military Intelligence Bataljon (MIBTN), idet 1. ISRBTN operativt er underlagt 1. Brigade.

Efterretningsregimentets enheder er med undtagelse af et kompagni (Elektronisk krigsførelseskompagni) garnisoneret på Varde Kaserne. Sidstnævnte er garnisoneret på Ryes Kaserne i Fredericia.

Du vil indgå i Conduct after Captureelementet (CAC) som er underlagt 2. MIBTN.

Vi er en moderne arbejdsplads, som vægter den personlige udvikling og fleksibilitet højt.

Tjenesten er afvekslende og kan omfatte både øvelser, uddannelse, møder og seminarer samt koordination med bataljonens enheder og eksterne partnere.


Om stillingen

Som oversergent i reserven vil du blive ansat i en designeringsfunktion i Efterretningsregimentets krise-/krigsorganisation. Designeringsfunktionen er den funktion/stilling, som du vil skulle varetage i tilfælde af krise eller krig.

Du bliver indkommanderet til tjeneste, der er forbundet til din designeringsfunktion.
Som reservist vil du varetage opgaver inden for uddannelse, træning og øvelsesvirksomhed i relation til din designeringsfunktion.

Du skal være indstillet på at gøre tjeneste minimum 10 dage om året.

Du har mulighed for at få en vigtig og kontinuerlig rolle i forhold til bataljonens uddannelse inden for CAC specialet men også indenfor de øvrige specialer ved regimentet afhængig af dine muligheder for indkommandering. Din primære opgave vil være som faglærer og instruktør på vores CAC uddannelser men afhængig af dine kompetencer, ønsker om udvikling og mulighed for indkommandering, finder vi i fællesskab det helt rigtige aktivitetsniveau til dig.

Du vil få en stor berøringsflade med såvel regimentets øvrige reservister som det faste personel i bataljonen.


Om dig

Du er udnævnt oversergent og uddannet som CAC instruktør. Er du sergent og vurderet egnet til udnævnelse, opfordres du ligeledes til at søge.

Som faglærer er du i stand til at motivere dine instruktører ligesom du er støttende og vejledende. Du er tillige selv en dedikeret og motiverende instruktør som nyder instruktørrollen og uddannelsesmiljøet. Du er god til at give og modtage konstruktiv kritik og du søger til stadighed at optimere dit virke som faglærer og instruktør.

Du finder generelt efterretningsspecialet som værende spændende og har mod på at dykke dybere ned i primært CAC specialet og på sigt også regimentets øvrige specialer. Det vil være en fordel, men ikke et krav, at du har kendskab til efterretningstjeneste generelt.

Har du relevant erfaring fra en operativ stilling eller uddannelsesmiljøet, er dette ligeledes en fordel.

Vi forventer at du er en god kommunikator, både i skrift og tale, samt at du er en holdspiller, der medvirker til et godt arbejdsklima. Det forventes endvidere, at du er fleksibel, samarbejdende, udadvendt og oprigtig har lyst til at være en aktiv ressource.

Endelig forventer vi også, at du er indstillet på at lade dig kompetenceudvikle ved eksempelvis at deltage i regimentets grundlæggende efterretningskurser og seminarer m.m.


Ansættelsesvilkår

Rådighedsstillingen er niveaufastsat til oversergent af reserven, og ansættelsen sker i henhold til gældende overenskomst mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Centralforeningen for Stampersonel og den til enhver tid gældende Fællesoverenskomst for Centralorganisationen af 2010 (CO10).

Du aflønnes pr. indkommanderingsdag (7,4 timer). Der optjenes særlig feriegodtgørelse på 12,5 %. Der indbetales ikke til pension.

Ved ansøgning om en rådighedsstilling i Forsvaret, skal forhandling om personlige tillæg indgå i ansættelsesproceduren i henhold til gældende overenskomst.

Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele
ansættelsen.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen i rådighedsstillingen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger kan erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.

Kontakt og ansøgning
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Jens Flinch Jørgensen på telefon 41 32 04 67.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Jesper Bjarke ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på telefon 72 81 91 91.

Ansøgningsfristen er den 25. august 2024, samtaler forventes afholdt løbende.

Ansættelse er den 1. september eller efter aftale.

For at komme i betragtning til rådighedsstillingen, beder vi dig sende din ansøgning med tilhørende bilag elektronisk via linket. Det er i den forbindelse vigtigt, at alle bilag bliver vedhæftet som PDF-filer.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.



INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Varde Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Varde Kaserne, Hjertingvej , 6800 Varde

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 25-08-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6091160

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet