Bliv chef for specialister i menneskelig kommunikation og påvirkning

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Har du mod på at være chef for professionelle og engagerede specialister?

Synes du at kommunikation og påvirkning af menneskelig adfærd er spændende?

Kan du sætte rammer, styre, kontrollere og samtidig være en samlende chef?

Så har du nu mulighed for at søge en attraktiv stilling som kompagnichef for Human Interaction Kompagniet.


Om os

2. Military Intelligence Bataljon (MIBTN), ved Efterretningsregimentet (EFR), er en bataljon bestående af uddannelsesenheder, efterretningsindhentnings-, og analyse- samt påvirkningskapaciteter.

2 MIBTN leverer efterretninger til Hæren og dennes udsendte enheder, uddanner efterretnings- og påvirkningsenheder, forestår uddannelse i Conduct after Capture (CAC) samt gennemfører og forestår uddannelse af værnepligtige og konstabelelever for efterretningstropperne.

Human Interaction Kompagniet (HIKMP) indgår i 2 Military Intelligence Bataljon og er et relativt nyoprettet kompagni, der indeholder tre specialer, en human intelligence deling, en informationsaktivitetsdeling og en counter intelligence sektion.

I bataljonen hersker der en åben, imødekommende og respektfuld omgangstone, hvor der lægges vægt på faglighed og vidensdeling, samt et godt kammeratskab på tværs af alle grader.


Om stillingen

Som kompagnichef forventes du at være en markant, tydelig og helhedsorienteret leder, der formår at sætte retningen og samtidig sikrer bedst mulige rammer for dine medarbejdere. Den daglige opgave som chef, leder og beslutningstager, er en væsentlig del af jobbet.

Du vil blive udfordret både ledelsesmæssigt, planlægningsmæssigt og føringsmæssigt, idet du vil blive chef for en operativ enhed med ansvar for integreringen af Human Interaction i de taktiske aktiviteter.

Du trives med, at der bliver udstukket mål og rammer, herunder økonomiske, i form af direktiver og befalinger, hvorefter det forventes, at du analyserer og løser opgaverne selvstændigt i kompagniet.

Der vil i perioder, være mere fokus på operationsplanlægning og øvelsesaktivitet, mens der på andre tidspunkter, kan være fokus på udvikling og uddannelse.

Du vil få stor medindflydelse i forhold til synliggørelse af kompagniets kapaciteter, opgaver og rolle i rammen af Hæren.

HIKMP rummer tre krævende specialer med hver deres særlige karakteristika. Som chef skal du således fortsat arbejde med at implementere specialerne i forskellige operative aktiviteter og herunder udstikke de nødvendige rammer. Dette gennem kompetente bidrag til stabsarbejdet på alle niveauer og ikke mindst gennem synlig ledelse og dialog.

Personellet er den vigtigste ressource, hvorfor det er forventningen, at du har stor fokus på trivsel, korpsånd og samhørighed mellem specialerne.


Om dig

Du er kaptajn og har gennemført Føringskursus eller Videreuddannelseskursus Bataljon og Brigade.

Du har interesse for, og evne til, at udvikle medarbejderne, for derigennem at sikre en kontinuerlig og høj kvalitet i opgaveløsningen. Du anser kompetenceudvikling som et fastholdende og udviklende redskab, der skal prioriteres.

Analytisk tænkning og et fleksibelt mindset er kendetegnende for dig, hvorfor du løbende vurderer muligheder for optimeringer og justeringer i kompagniet og ikke er fastlåst af tidligere procedurer, men har mod og vilje til at gennemføre ændringer, hvis det giver mening.

Du besidder et godt kendskab til Hærens organisation og doktrin, da funktionen indebærer et behov for samvirke på både BTN, BDE, DIV og HKO niveau. Du har tilsvarende en god viden om Human Interaction og hvordan dette har indflydelse på operationers gennemførelse på troppeenhedsniveau. Det er derfor en fordel, hvis du har kendskab til brigade doktrin, samt er i stand til at indgå i stabsarbejde på brigade niveauet.

Det er ønskeligt, at du har erfaring fra international tjeneste, efterretningsbaggrund samt kendskab til et eller flere af specialerne ved Efterretningsregimentet.


Ansættelsesvilkår

Stillingen besættes efter protokollat til overenskomst for akademikere i staten om officerer under Forsvarsministeriet. Stillingen er indplaceret i løngruppe 4, som omfatter kaptajner/kaptajnløjtnanter.
Er du allerede ansat i Forsvarsministeriets Koncern, vil du fortsat være ansat i henhold til gældende aftaler mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Hovedorganisationen af Officerer i Danmark om løn og ansættelsesvilkår for tjenestemandsansatte eller overenskomstansatte officerer i Forsvaret.

Som ansat på Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde denne under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.

Såfremt du er udpeget til INTOPS, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

KONTAKT OG ANSØGNING
Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte bataljonschef for 2 Military Intelligence Bataljon, oberstløjtnant Bjarne Østergaard Olesen på telefon 728 29600 eller via mail på EFR-2B-CH@MIL.DK

Har du spørgsmål til løn og ansættelsesvilkår, kan du ringe til Forsvarsministeriets Personalestyrelse, HR-konsulent kaptajn Glen Spangenberg Rasmussen på telefon 32 66 53 61.

Ansøgningsfristen er den 11. august 2024. Samtaler gennemføres umiddelbart herefter.

Ansættelse hurtigst muligt efter aftale.

Vi vil bede dig om at søge stillingen via linket. Hvis det ikke er muligt for dig at scanne og vedhæfte relevante dokumenter, må du gerne tage dem med til en eventuel samtale.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

Såfremt du er udpeget til INTOPS, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

EFR har et tæt samarbejde med Varde og Esbjerg Kommune vedrørende bl.a. tilflytterservice.

Med udgangspunkt i dit/jeres behov og ønsker, tilpasser vi støtten i forhold til partnerjob, skole og bolig m.v.

Varde Kommune har en række tilbud til tilflyttere, herunder bistand til bolig og job.

Der er mulighed for sparring på jobsøgning og formidling af CV til en række virksomheder.

I Varde Kommune har partneren mulighed for at komme til samtale ved udvalgte private og offentlige virksomheder, når der er et match på kvalifikationer.

Tilflyttere med ansættelse samt pendlere har derudover fortrinsret til en række lejeboliger i Varde kommune.

Esbjerg Kommune har et program for medflyttende partnere med bl.a. sparring på jobsøgning og formidling af CV til en lang række virksomheder.

Ligeledes formidles kontakt til private udlejere af lejeboliger.

Tilflyttere med ansættelse kan skrive sig op på venteliste hos boligforeningerne i Esbjerg Kommune og rykke frem i køen til lejligheder.¨

Læs mere om, hvad tilflytterservice kan gøre for dig/jer på www.nyiesbjerg.dk og www.flyttilvarde.dk.

Du er meget velkommen til at kontakte bosætningskonsulent i Varde Kommune, Nadia Steinicke på telefon 79 94 65 05 / 30 34 46 25 eller mail nste@varde.dk og bosætningskoordinator Esbjerg Kommune Pia Enemark, piene@esbjergkommune.dk, 20 47 32 06.

OM EFTERRETNINGSREGIMENTET
Efterretningsregimentet er centrum for militære enheder, der indhenter, bearbejder og analyserer informationer, for at skabe sikkerhed for danske soldater. Regimentet bidrager til det daglige situationsbillede, og yder efterretningsstøtte til Hæren og til militære enheder, udsendt i international tjeneste.

Regimentet forestår endvidere Conduct after Capture uddannelserne i forsvaret og er ansvarlig for den militære sikkerhedstjeneste i hæren.

Regimentet er placeret på Varde Kaserne og beskæftiger ca. 260 faste medarbejdere, fordelt på et garnisonsstøtteelement og en efterretningsbataljon. Regimentet uddanner ca. 250 værnepligtige om året.

Endvidere er 1 Intelligence Surveillance Reconnaissance Bataljon også placeret på garnisonen. Bataljonen tilhører 1. brigade og har 295 fastansatte.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Varde Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Varde Kaserne, Hjertingvej , 6800 Varde

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 11-08-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6074609

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet