Kvickly i Varde søger en Blomsterdekoratørelev
Samler du på gode oplevelser? Bliv Blomsterdekoratørlev i Kvickly Varde
Er du klar til en sjov og lærerig hverdag, der indeholder praktik og korte, fede skoleophold?
Så forsæt med at læse 😊
Du bliver en del af et stort varehus med 115 medarbejdere.
Varehuset har et salgsareal på 3500 M2. Butikken er forholdsvis nyindrettet og med elektroniske hyldeforkanter. Stor nedkølet Frugt & Grønt afdeling samt blomsterbutik hvor vores blomsterbindere sørger for en helt unik oplevelse. Åben slagter og en flot delikatesse, restaurant i forområdet, Betjent bageri udsalg i forområdet, storbageri som leverer til 10 butikker, velassorteret vinafdeling og stor nonfood afdeling.
Du får og skaber gode oplevelser:
Som blomsterdekoratørelev arbejder du fuldtid i varehuset i Varde og har i alt 8 uger på skolebænken.
Vi vil give vores kunder en oplevelse, der er så god, at de går hjem med smil på læben. Sådan en oplevelse skaber du, når du for eksempel hjælper kunderne med at blomster, buketter og dekorationer er friske og indbydende. Du kommer hen ad vejen på banen med gode ideer til, hvordan vi kan skabe de bedste kundeoplevelser.
Knyt nye venskaber på udfordrende skoleophold:
I løbet af uddannelsen er du på 14 korte skoleophold af 2 uges varighed sammen med en masse andre elever. Vi sørger for det hele. Det er et godt break fra dit job i varehuset.
Her begynder brikkerne at falde på plads – og pludselig giver det mening, hvorfor I gør, som I gør i varehuset.
Vil du være en del af vores sammenhold?
Vi håber, du er åben og villig til at lære. Derudover er du fyldt med ideer til, hvordan vi kan give vores kunder en god oplevelse. Og du har lyst til at vejlede kunderne. Du har:
- bestået HG, EUD grundforløb, EUX eller HHX. Du kan også have STX/HF/HTX - gerne suppleret med 5 ugers EUS
- let til smil og en positiv indstilling, som smitter af på både kunder og kollegaer
- flair for at sælge og lysten til at blive en dygtig sælger
Vi glæder os til at lære dig at kende 😊
Opgaver:
I samarbejde med blomsterafdelingens øvrige medarbejdere skal du sikre, at den altid fremstår indbydende, salgsklar og særdeles sæsonaktuel. De væsentligste opgaver er bl.a.:
- Sætte kunden i fokus og yde den service der skal til
- Høj standard på kvaliteten og ikke mindst inspiration
- Indbydende salgsudtryk
- Friskhed hele dagen igennem
- Planlægning af ordre ud af huset
- Nytænkning
Vil du vide mere om stillingen er du velkommen til at kontakte:
Blomstermedarbejderne i afdelingen eller kig forbi eller ring 28912153
Send din ansøgning via "Søg job" senest den 27. november 2024, ansøgninger behandles løbende.
Opstart d. 1 januar 2025 eller når det passer for dig :-)
I Kvickly går vi op i at skabe et inklusivt og mangfoldigt miljø, og vi søger aktivt efter kvalificerede kandidater uanset køn, kønsidentitet, seksuel orientering, etnicitet, religion, handicap eller alder. Du bliver en del af en mangfoldig og inkluderende virksomhed, hvor vi ser forskellighed som en styrke.
Vi ønsker at skabe lige muligheder for alle samt sikre en effektiv og retfærdig rekrutteringsproces. Det er derfor op til dig, om du ønsker at vedhæfte en ansøgning samt et billede.
Bliv en del af Kvickly – og et varehus med mange muligheder
I Kvickly bliver du en del af et varehus, hvor der er mulighed for at udvikle sig inden for en række områder og være en del af et team med både salgsmedarbejdere, slagtermester og non-food-eksperter. Vi nyder fordelene af at være et kendt navn og en stor kæde, men samtidig er der i hvert varehus masser af råderum, og vi vil gerne gøre en forskel for vores kunder – bl.a. er vi en af landets førende dagligvarevirksomheder med fokus på miljø og økologi.
Bliver du ansat i Kvickly bliver du en del af Coop-familien. I Coop er vi 40.000 medarbejdere og har 900 butikker. Derfor er der mange muligheder for både nye opgaver og uddannelse og ikke mindst jobskifte internt i Coop. Coop er ejet af 2 millioner danskere og det andelsejede energiselskab OK.
Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=4c7382ed)
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Varde Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Kvickly, Østervold, 6800 Varde
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 27-11-2024;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6147551