Assistant Store Manager - Salg, ledelse og bæredygtighed hos Circle K

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Er du klar til at bygge (videre) på dine kompetencer inden for ledelse i en hverdag med salget som omdrejningspunkt? Og vil du være med, når vi arbejder videre med vores bæredygtighedsstrategi mod en endnu mere klimavenlig verden? Så læs endelig med her.

Du kender os sikkert som stedet, hvor du gør et hurtigt stop, lynoplader din elbil eller stiller sulten. Men vi er meget mere end det. Hos Circle K er vi en familie og nu drømmer vi om et nyt familiemedlem, der motiveres af salget og de gode relationer til både kunder og medarbejdere.

Vores fire grundlæggende værdier One Team, Do The Right Thing, Take Ownership, Play To Win afspejler den kultur, du bliver en del af. De er et udtryk for, at vi går op i mennesker, at vi lykkedes sammen og tager ansvar – og at det skal være sjovt at gå på arbejde. Er det en kultur, du kan se dig selv i?

Har du ambitionerne? Så har vi planen
Vi drømmer om at høre fra dig, der har en baggrund inden for salg, og som drages mod tankerne om at lede dygtige og engagerede medarbejdere. Måske har du allerede beskæftiget dig med ledelse, måske er det helt nyt for dig. Sammen med dig skræddersyr vi et karriereuddannelsesforløb, så du bliver klædt godt på til rollen. Du kan læse mere her: karriereuddannelsesforløb

Som Assistant Store Manager vil din hverdag indebære:
• Fokus på salgsindsatser: Det er ingen hemmelighed, at vi sætter vores kunder og deres behov i centrum. Sammen med din Store Manager administrerer du salgskonkurrencer, som motiverer teamet og som møder vores kunders ønsker. Vi er sammen om at tage ansvar for kunden.
• Praktiske opgaver: Du trives med de daglige praktiske opgaver i en travl butik. Vi arbejder som One Team, og du er gerne frontfigur, når I bestiller varer, fylder produkterne på hylderne og sørger for, at butikken er rengjort og indbydende.
• Ledelse og udvikling af teamet: Du bliver en del af et team på 18 medarbejdere. Sammen med din Store Manager, bidrager du til, at alle kolleger trives og udvikler sig - både fagligt og personligt. Og så er det din ledelsesstil, der tiltrækker og engagerer de bedste medarbejdere.
• Fokus på retningslinjer for fødevaresikkerhed: Håndtering af food vil desuden være et stort omdrejningspunkt i din hverdag. Det er derfor et plus, hvis du allerede har erfaring med at arbejde med food og overholde retningslinjer for fødevaresikkerhed.

Vi lærer dig naturligvis alt om vores koncept og værdier, så du er klædt på til driften i en Circle K butik.

Bliv en del af et team, hvor vi tager ansvar – både lokalt og globalt

Som international virksomhed har vi et særligt fokus på de klimavenlige valg. Vi er derfor stolte over at invitere dig ind i et team, hvor vi arbejder for, at elbiler, flydende el og biobrændstoffer er tilgængelige og effektive. Vi ved, at de får en afgørende rolle i den bæredygtige fremtid, som vi allerede har sat kursen mod.

Selvom vi træder frem på den internationale scene, er det familiære og nærværende lige så vigtigt for os. Vores medarbejdere er vores vigtigste ressource, og dem vil vi gerne passe godt på. Derfor er det en selvfølge for os at kunne tilbyde alle ansatte sundhedsforsikring.

Lidt mere konkret bliver du en del af Circle K Distrikt i midt Jylland med 17 butikker som arbejder sammen, tættest med butikker der ligger tæt geografisk men også i hele distriktet. Der er sammenhold mellem butikkerne hvor man hjælper hinanden med personale og sparring med andre Assistent Store Manager og Store Manager. Vi laver gode resultater sammen, konkurrerer og det skal være sjovt at gå på arbejde, det skaber en og positiv arbejdskultur. Vi sætter en ære i at give den bedst mulige kundeoplevelse.

Malene Jacobsen, der er Store Manager i din nye butik, vil være din nærmeste leder. Du vil hurtigt lære Malene at kende som en leder med klare rammer og samtidig tager sig rigtig godt af sine medarbejdere. Malene har været ansvarlig for butikken de sidste 2 år og har mange års erfaring i detailhandlen.

I Circle K vil vi være kendt for overraskende god mad på farten, den bedste kaffe og bedste service.

Med struktur og teamånd arbejder vi mod en fælles bæredygtig fremtid
Din baggrund kan se ud på mange måder, og mest af alt er vi nysgerrige på dig som menneske. Og med din salgserfaring, er vi allerede rigtig godt på vej. Måske har du erfaring fra detailhandlen eller restaurationsbranchen, og måske ved du en ting eller to om convenience. Overrask os endelig.

Din personlighed er derimod ret vigtig for os. Vi vil meget gerne høre fra dig, der trives med ansvar, og som har en høj moral og etik – du kan ganske enkelt lide at gøre tingene ordentligt.

På vej i den rigtige retning - vil du være med?
Har vi netop beskrevet dig og dine ambitioner? Så send dit CV til os via linket.

Har du spørgsmål, som ikke er blevet besvaret, er du velkommen til at kontakte Store Manager Malene Jacobsen på tlf: 75 21 06 06  eller på mail: malenejacobsen@circlekeurope.com 

Ansøgningsfrist: Vi behandler ansøgningerne løbende.

Som en del af rekrutteringsprocessen, indhenter vi referencer fra tidligere arbejdsgivere.

Hos Circle K er der plads til alle, og vi arbejder altid sammen som One team! Vi værdsætter diversitet og forskellige måder at tænke og arbejde på. Vi opfordrer derfor alle til at søge stillingen – uanset alder, køn, religion, handicap, etnisk baggrund etc. Det vigtigste for os er, hvordan du er som menneske, og vi opfordrer derfor til, at du ikke sætter billede på dit CV.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Varde Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

CIRCLE K DANMARK A/S, Ribevej, 6800 Varde

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 11-09-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6096178

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet