Aftenvagt søges til Lyngparken Øst - Skab kvalitet og stjernestunder for vores beboere

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Lyngparken Øst søger ny kollega til aftenvagt, hvor du bl.a har ansvar for de midlertidige stuer. 

Plejecentret hører under Demensplejecentrene i Varde kommune og består af 31 boliger, hvoraf de 5 er forbeholdt midlertidige ophold med fokus på rehabilitering, og resten er somatiske boliger.

Det er vigtigt for os, at vores beboere behandles med værdighed og respekt, hvilket også betyder at vi har et stort fokus på nærvær og ordentlighed. Vores hverdag handler om at skabe trygge og meningsfulde rammer for beboerne, og en god arbejdsplads for medarbejderne.

Vi mangler en god kollega, som vægter det gode kollegaskab højt, er nysgerrig på den faglige udvikling og som sætter en ære i at skabe kvalitet og stjernestunder for borgerne. Så hvis du er på udkig efter et job, der giver mening - så kan Lyngparken Øst være det rigtige sted for dig. 

Det er vigtigt for os, at du:

  • møder på arbejde med en positiv tilgang til både dine kolleger og og til de opgaver du møder på din vagt. 
  • at du er fagligt stærk, og tro mod de beslutninger og aftaler der er lavet. 
  • at du er løsningsorienteret og ser muligheder fremfor begrænsninger. 
  • tør gå forrest, når nye spændende opgaver skal udføres og at du også er tryg i at oplære dine kolleger til at tage mod delegationer efter sundhedsloven. 
  • at du bidrager til det gode arbejdsmiljø, ved at være en god og anerkendende kollega.
  • har fokus på tidstro og faglig dokumentation. Vi anvender KMD Nexus i Varde Kommune, men tilbyder oplæring hvis du har været vant til at bruge andre systemer. 

 

Til gengæld vil vi gerne love dig, at: 

  • vi er en arbejdsplads i udvikling og med fokus på faglighed, og uddannelse. 
  • vi arbejder kontinuerligt på at støtte op om det gode arbejdsmiljø. Senest har hele organisationen været på kursus i Fælles Faglig Referenceramme, der havde til formål at skabe et fælles sprog og øge trivslen til fordel for både beboere og kolleger. 
  • Vi sørger for den gode introduktion med mentorordning, så du bliver hjulpet godt på plads i dit nye job.
  • Du får en gruppe af kolleger, der udover at være omsorgsfulde også rummer en god portion humor og godt humør, og sætter pris på det gode kollegiale fællesskab. 
  • Du får stor indflydelse på din vagtplan, da vi fra efteråret 2024 går igang med selvvalgt arbejdstid, der på sigt skal sikre høj fleksibilitet og bedre sammenhæng mellem privat- og arbejdsliv. 

 

Er du blevet nysgerrig, men mangler det sidste for at sende os en ansøgning, er du mere end velkommen til at komme og besøge os så vi kan give dig en lille rundvisning i huset - du kan også sende en mail til Teamleder Christina Bollerslev på cbol@varde.dk, hvis du har spørgsmål eller brug for yderligere oplysninger. 

Løn og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst. 

Vi ser frem til at høre fra dig. 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Varde Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Varde Kommune, Lyngparken 1, 6800 Varde

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 29-07-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6085432

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet