BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Motiveres du af indflydelse og udvikling? Kan du udnytte potentialet inden for et område, som er fuldstændig afgørende for en operativ bataljon?
Så har du nu en unik mulighed for at søge en attraktiv stilling med et godt arbejdsmiljø.
Om os
1. Intelligence Surveillance Reconnaissance Bataljon (ISRBTN) er en operativ bataljon i 1. Brigade, med ansvar for brigadens efterretningstjeneste, herunder overvågning og opklaring. Når indsat, leverer bataljonen grundlaget for væsentlige beslutninger i 1. brigade, i form af efterretningsproduktion og bidrag til målopklaring.
Bataljonen består af en operativ stab, en stabsdeling, en All Source Analysis Cell, et Unmanned Aerial Systems kompagni, et Electronic Warfare kompagni (Fredericia) samt, når indsat, en opklaringseskadron (Bornholm).
ISRBTN ser ind i en udviklende og spændende periode, hvor et stærkt operativt fokus følges af et doktrinudviklende og materielimplementerende arbejde i 2024 og 2025. Staben varetager og koordinerer den samlede mængde af bataljonens opgaver, herunder års- og aktivitetsplanlægning, sagsbehandling til støtte for udvikling, koordination med foresatte og bataljonens enheder, operativ uddannelse af staben samt ledelsesstøtte.
Administrations- og personelområdet, som du vil være ansvarlig for, er i regi af ovenstående, helt afgørende og vil have et stort fokus.
Staben er placeret i Varde, men arbejder periodevis også i Fredericia.
Om stillingen
Som ACOS S1 er du den daglige leder af S1 elementet i staben. Stillingen er operativ og indbefatter arbejde i flere spor.
I det operative spor, deltager du bl.a. i kursus- og øvelsesaktiviteter, og er ansvarlig for gennemførelse af den operative personeltjeneste i bataljonen og sikrer bl.a. at bataljonens kampkraft opretholdes over tid. Der vil være et tæt samarbejde med brigadens G1, bataljonens enheder og ledelse. Du har en CBRN funktion, som arbejder tæt sammen med CBRN-O.
I det daglige garnisonsvirke, er du ansvarlig for personelforvaltningen samt de administrative opgaver og processer. Der vil være et tæt samarbejde med bataljonens ledelse, underafdelingernes command teams, de administrative elementer, regimentets personelelement samt periodevis med øvrige myndigheder.
Arbejdet indbefatter bl.a. personel- og bemandingsanalyser til støtte for bataljonsledelsen, arbejde i SAP, opfølgning på overholdelse af bestemmelsesgrundlag, rådgivning, opdatering af administrative, administrativ kontakt til reserveentiteten, procedurer, støtte til internationale og nationale indsættelser, organisationsstyring, ledelsesinformation, til- og afgangsprocedurer m.v.
Om dig
Du er seniorsergent med alsidig og gerne administrativ erfaring. Du tør tage ansvar, er handlekraftig og grundig i dit arbejde med fokus på overholdelse af terminer.
Du har en god helhedsforståelse og forstår at nedbryde opgaver og se sammenhænge til øvrige dele af staben og andre enheder. Du kan kommunikere præcist i skrift og tale, såvel arbejde sikkert i relevante IT systemer og programmer. Endeligt har du en solid operativ og doktrinær forståelse.
Det er ønskeligt, at du har erfaring med CBRN tjeneste og virket som kompagnibefalingsmand.
Det absolut vigtigste for os, er at du har lysten og viljen til jobbet og en spændende personlig og faglig udvikling.
Ansættelsesvilkår
Stillingen er en sergentstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende LC/CO10-fællesoverenskomst og organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse, CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder.
Ved ansøgning om en ny stilling i Forsvarsministeriets område, skal forhandling om personlige tillæg indgå i ansættelsesproceduren i henhold til gældende overenskomst.
Dit faste tjenestested vil være i Varde.
Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.
KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte stabschef ISRBTN (EFR-1B-STCH). Telefonnummer findes på FIIN.
Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Seniorsergent Steen Andersen ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse mail FPS-STA@MIL.DK.
Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.
Ansøgningsfristen er den 25. januar 2024.
Samtaler forventes afholdt i uge 5. Stillingen ønskes besat 1. marts 2024 eller snarest derefter.
OM EFTERRETNINGSREGIMENTET
Efterretningsregimentet er centrum for militære enheder, der indhenter, bearbejder og analyserer informationer, for at skabe sikkerhed for danske soldater. Regimentet bidrager til det daglige situationsbillede, og yder efterretningsstøtte til Hæren og til militære enheder, udsendt i international tjeneste. Regimentet forestår endvidere Conduct after Capture uddannelserne i forsvaret og er ansvarlig for den militære sikkerhedstjeneste i hæren.
Regimentet er placeret på Varde Kaserne og beskæftiger ca. 260 faste medarbejdere, fordelt på et garnisonsstøtteelement og en efterretningsbataljon. Regimentet uddanner ca. 250 værnepligtige om året.
Endvidere er 1 Intelligence Surveillance Reconnaissance Bataljon også placeret på garnisonen. Bataljonen tilhører 1. brigade og har 286 fastansatte.
EFR har et tæt samarbejde med Varde og Esbjerg Kommune vedrørende bl.a. tilflytterservice. Med udgangspunkt i dit/jeres behov og ønsker, tilpasser vi støtten i forhold til partnerjob, skole og bolig m.v.
Varde Kommune har en række tilbud til tilflyttere, herunder bistand til bolig og job.
Der er mulighed for sparring på jobsøgning og formidling af CV til en række virksomheder.
I Varde Kommune har partneren mulighed for at komme til samtale ved udvalgte private og offentlige virksomheder, når der er et match på kvalifikationer.
Tilflyttere med ansættelse samt pendlere har derudover fortrinsret til en række lejeboliger i Varde kommune.
Esbjerg Kommune har et program for medflyttende partnere med bl.a. sparring på jobsøgning og formidling af CV til en lang række virksomheder. Ligeledes formidles kontakt til private udlejere af lejeboliger. Tilflyttere med ansættelse kan skrive sig op på venteliste hos boligforeningerne i Esbjerg Kommune og rykke frem i køen til lejligheder.
Læs mere om, hvad tilflytterservice kan gøre for dig/jer på www.nyiesbjerg.dk og
www.flyttilvarde.dk
Du er meget velkommen til at kontakte bosætningskonsulent Varde Kommune Nadia Steinicke, Tlf. 7994 6505 Mobil. 3034 4625, Mail. nste@varde.dk og Bosætningskoordinator Esbjerg Kommune Pia Enemark, piene@esbjergkommune.dk, +45 20 47 32 06.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Varde Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Varde Kaserne, Hjertingvej , 6800 Varde
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 25-01-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5969029