BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vil du være en del af uddannelsen og prægningen af fremtidens befalingsmænd i Hæren?
Om os
Hærens Sergentskole (HSGS) uddanner Hærens befalingsmænd. Derudover uddanner skolen sergenter til de forskellige officersgrunduddannelser samt udbyder efter- og videreuddannelser til befalingsmænd i Hæren og i værnsfælles regi.
HSGS er underlagt Forsvarsakademiet som en selvstændig, sideordnet myndighed på lige fod med værnenes officersskoler. HSGS består af Grundlæggende Sergentuddannelse (GSU), Videreuddannelsen for mellemledere (VUA), en stab og støttefunktioner til uddannelserne.
Staben varetager funktioner som bl.a. ledelse, personelforvaltning, uddannelsesplanlægning og -udvikling, logistik, økonomi, forvaltning og administration.
Den fælles motivation ved skolen er at uddanne dygtige befalingsmænd til Hæren og Forsvaret, der lever op til Hærens Befalingsmænds Kerneværdier.
Om stillingen
Du vil løse opgaver i rammen af Skolesektionen, som består af en chef, et personelelement og et administrationselement med kommandokontor.
Administrationsbefalingsmanden er ankeret i skolens administration. Skolen har op til 800 elever årligt og en del lærere på midlertidig tjeneste, hvorfor rejseadministration fylder en del i dagligdagen.
Administrationsbefalingsmanden har ansvaret for skolens administrative processer i forhold til rejser.
Administrationsbefalingsmandens kerneopgaver:
- Ansvarlig for håndtering af rejser fra elever, ansatte og rotationspersonel
- Ansvarlig for registrering af arbejdsskader for både elever og fast personel
- Befalinger for parader og andre arrangementer ved skolen
- Håndtering af sikkerhedsgodkendelser
- Gennemføre undervisning i tjenestekendskab og ved onboarding
- Deltage i udvalg og møder efter nærmere aftale
Administrationsbefalingsmanden er endvidere skolens sikkerhedsofficer.
Administrationsbefalingsmanden er stedfortræder for chefen for Skolesektionen, i forbindelse med møder og andre arrangementer efter aftale.
Om dig
Du er seniorsergent med et bredt tjenesteforløb fra Hærens enheder, herunder en solid administrativ baggrund med hovedvægten på din tidligere tjeneste som kommandobefalingsmand og/eller administrationsbefalingsmand.
Du har erfaring i stabstjeneste på bataljons- eller regimentsniveau.
Vi forventer, at du har en positiv tilgang til dagligdagen, og at du udfører dit arbejde med stort initiativ og sætter en ære i, at overholde deadlines og mål i dit arbejde.
Det forventes endvidere, at du er ærlig, loyal, innovativ, imødekommende og åben i forhold til den støtte og rådgivning, du yder til ansatte, enheder og andre myndigheder.
Du er fleksibel, serviceorienteret og god til at samarbejde. Samtidig er du ikke bange for at tage fat på uforudsete opgaver og evner selv at prioritere arbejdsopgaverne og strukturere din arbejdsdag.
Ansættelsesvilkår
Stillingen er en seniorsergentstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende LC/CO10-fællesoverenskomst og organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse, CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder.
Ved ansøgning om en ny stilling i Forsvarsministeriets område, skal forhandling om personlige tillæg indgå i ansættelsesproceduren i henhold til gældende overenskomst.
Dit faste tjenestested vil være i Varde.
Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.
KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte chef for Skolesektionen Pia Hjort på 21 24 83 72.
Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Anders Malik Larsen ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på tlf. 72 81 91 57 eller mail FPS-AML@MIL.DK.
Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.
Ansøgningsfrist er den 24. oktober 2023 og samtaler afholdes løbende.
Stillingen er til besættelse snarest muligt.
Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.
FOKUS og referencer kan medsendes.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
OM FORSVARSAKADEMIET
Forsvarsakademiet (FAK) bidrager til Forsvarets opgaveløsning ved at levere relevante og tidssvarende uddannelser samt forskning og rådgivning til Forsvarets medarbejdere og myndigheder. Dertil støtter FAK koncernen med kursusadministration samt vejledning i pædagogik og digitale læringsformer.
FAK består af tjenestesteder i henholdsvis København, Varde, Karup og Frederikshavn og udbyder grund- og videreuddannelserne, herunder sergent- og officersuddannelser, inkl. sprogofficersuddannelsen, Den Militære Akademiuddannelse samt Master i Militære Studier. Derudover udbyder FAK en lang række efteruddannelser, der bidrager til, at Forsvarets medarbejdere og reserven kan løse deres opgaver effektivt og professionelt gennem hele karrieren.
FAK gennemfører forskning og udvikling indenfor de tre militære kerneområder; militære operationer, militær strategi og militær ledelse samt tilknyttede områder som krigshistorie, kulturforståelse og militær teknologi. FAK indgår i samarbejder med både danske og udenlandske forsknings- og uddannelsesinstitutioner og bidrager til udvikling af NATO's doktriner og forskningsprojekter. Vidensproduktionen understøtter uddannelserne, men anvendes og formidles også bredt til gavn for Forsvaret, nationale og internationale samarbejdspartnere samt samfundet som helhed. Læs mere på fak.dk.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Varde Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Varde Kaserne, Hjertingvej , 6800 Varde
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 24-10-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5924516