22-årig mand anholdt og sigtet for flere indbrud og tyveri

Profilbillede
dato

Hurtig og effektiv efterforskning førte til formodet indbrudstyv, som var i besiddelse af de stjålne genstande.

En 22-årig mand er i dag blevet anholdt og sigtet for fire indbrud i henholdsvis villa og udhuse samt butikstyveri i Tistrup ved Varde. Manden er fra Varde Kommune. 

 

Det drejer sig om to indbrud i villa og to indbrud i udhuse på forskellige gader i byen. Butikstyveriet er foregået i den lokale brugs. Alle forhold er sket den 16. og 17. september.  
En effektiv og hurtig efterforskning foretaget af nærbetjente i området har ført til, at den 22-årige mand i dag kunne anholdes og sigtes. 

 

Den sigtede har erkendt flere af forholdene, og han er nu løsladt efter endt afhøring. 
De stjålne genstande, som den 22-årige var i besiddelse af, er genkendt af ejerne, som har afhentet deres genstande hos Syd- og Sønderjyllands Politi.

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder Syd- og Sønderjyllands Politi.
Kilde: Syd- og Sønderjyllands Politi