Energistyrelsen har netop åbnet for en ny pulje med tilskud til varmepumpe. Men hvorvidt man kan søge puljen, afhænger af fjernvarmeforholdet på adressen. Lokal ekspert fra Varde giver sine bedste råd.
Varmepumpepuljen i 2024 er netop åbnet for ansøgninger, og i år kan der søges om op til 27.000 per husstand. Det kræver dog, at boligen, der søges varmepumpetilskud til, ikke befinder sig i et område, hvor der er indlagt fjernvarme eller er planer om det – og i Varde Kommune varierer det fra den ene matrikel til den anden.
Fjernvarme eller ej
Førend varmepumpepuljen kan søges, skal man undersøge, om man bor i et område, hvor der er lagt ud til fjernvarme, eller hvor der er planer om det inden for nær fremtid.
– Ønsker man at søge varmepumpepuljen, skal boligen være i et område, der ikke er udlagt til fjernvarme eller er planer om det. Man skal ind og tjekke forholdene for sin egen adresse, fordi det kan være forskelligt fra den ene matrikel i kommunen til den anden, siger Martin Tofting Kristensen, der er VE-godkendt autoriseret VVS-installatør hos Bedre Bad Varde – PE Smed VVS.
Fjernvarmeforholdene for ens område kan findes på kortet på Plandata.dk
Ligger din bolig inden for det mørkegrønne eller grønt skraverede felt, er der fjernvarme eller planer om det i området, og puljen kan derfor ikke søges. Er boligen derimod i det gule, grønne eller lilla skraverede område, kan puljen søges. Foto: PR.
Billigere at skifte om sommeren
Varmepumpepuljen er en del af bygningspuljen, der i 2024 er sat til 315 millioner kroner, og heraf er det meningen, at omtrent 70 procent skal fordeles til varmepumpepuljen. Ifølge Martin Tofting Kristensen kan der være mange gode grunde til at skifte til varmepumpe, og sommeren er en af dem.
– Det er nok ikke varmeregningen, man tænker mest over i sommermånederne, men det er faktisk et ideelt tidspunkt at foretage skiftet. Når først det er blevet vinteren, kan det blive nødvendigt at etablere en midlertidig varmeløsning under installationen. Det slipper man for om sommeren, hvorfor det også billigere, siger Martin Tofting Kristensen og tilføjer:
– Varmepumper kan fungere med flere slags varmesystemer. Jeg anbefaler altid, at man får en gennemgang af hele huset, hvor vi kan finde frem til den bedste løsning i forhold til at udnytte varmen optimalt og skabe en sund varmeøkonomi.
Sådan søger du
Varmepumpepuljen kan søges via Energistyrelsens hjemmeside og følgende krav skal være opfyldt:
- Varmepumpen skal installeres på en selvejet helårsbolig.
- Varmepumpen skal erstatte et oliefyr, gasfyr, elvarme eller biokedel – eksempelvis træpillefyr.
- Boligen må ikke ligge i et område, hvor der i forvejen er fjernvarme eller planlagt fjernvarme. Info derom kan findes på kan ses på plandata.dk
- Installation af varmepumpe må først ske efter ansøgning om tilskud.
- Tilskud skal søges til enten en luft-til-vand-varmepumpe eller en væske til vand-varmepumpe – også kaldet jordvarme.
- Installationen skal foretages af en VE-godkendt installatør
Bedre Bad & Bedre Energi er en landsdækkende kæde af VVS-installatører, der er eksperter i energiløsninger som fjernvarme, naturgas, pillefyr, varmepumpe, jordvarme, solvarme samt i generelle energiforbedringer og energibesparelser i boligen. Læs mere på:www.bedrebad.dk