Børn og Familie – Myndighed i Varde Kommune søger socialrådgivere

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Overvejer du jobskifte? Er du nyuddannet? Uanset hvilken situation du står i, så kunne det være dig, vi står og mangler.

Vi søger lige nu socialrådgivere både til vores Specialrådgivning og til vores 2 familiedistrikter – vi søger dig, som både brænder for at yde dit bedste for at understøtte børns og unges trivsel og udvikling og som samtidig bidrager med den gode energi på en arbejdsplads. Hvis vi er heldige og du vælger os, så vil vi altid gøre vores bedste i forhold til at give dig et rigtig godt arbejdsmiljø.

Og hvorfor skulle du så vælge Varde kommune – der er mange gode grunde – så nu starter vi lige med en kort intro til organisationen. ”Børn og Familie – Myndighed” og ”Familiecenteret” (som laver indsatser i familierne) er under samme leder. Dette styrker vores fælles faglige tilgang og giver øget fokus på samarbejdet omkring børn, unge og deres familier. Rammen er på plads. 

I Børn og Familie – Myndighed er vi opdelt i en modtagefunktion, specialrådgivning, anbringelses- og hjemgivelsesfunktion, ungeenhed, spæd- og småbørnsfunktion, 2 familiedistrikter samt en administration. Der er 4 ledere, som arbejder tæt sammen. Alle kender alle og der kan altid søges sparring ved en leder. Vi har særligt fokus på nærværende ledelse og fladt hierarki med en uformel tone.

Lidt om vores faglige ambitionsniveau - vi er en yderst udviklingsorienteret afdeling med et skarpt blik på faglig kvalitet for barnet, den unge og familien. Dette betyder også, at vi arbejder dagligt på at udvikle os og skabe rammerne for god sagsbehandling. Vi er ambitiøse i afdelingen, hvor vi hele tiden er i gang med at dygtiggøre os – vi udvikler os sammen, arbejder med projekter, undervisning, workshops, understøttelse på møder, fagligt fokus på fagmøder, vidensansvarlige på flere områder så der er mulighed for sparring og meget mere. Flere af vores rådgivere er i gang med forskellige diplomuddannelser eller sidder i forskellige netværk. Vi tror nemlig på, at faglig udvikling skal ske løbende og vedvarende – vi er ydmyge overfor de livssituationer, vores børn og unge befinder sig i og vi vil gøre vores bedste for at være klædt godt på til at understøtte trivsel og udvikling.

Vores fælles faglige fundament er ”Fælles Sprog”, ”Løsningsorienteret og ressourcetænkende tilgang” og lige om lidt udbreder vi et IT-redskab til understøttelse af inddragelse af barnet/den unge i både myndighed og i indsatserne. Kendetegnende er, at vi er fokuseret på handlinger – barnets, den unges, forældrenes, dine og mine.

I Barnets Lov er der skarpt fokus på barnets stemme og inddragelse. I Varde Kommune er vi langt – vi har rigtig mange samtaler og aktiviteter med børnene og de unge. Vi som myndighed arbejder selv med tidligt forebyggende indsatser, hvor vi selv har forløbene i familierne. Når vi journaliserer, så gør vi det så nærværende som muligt – altså oftest i ”du-sprog” og til barnet/den unge. 

Alt ovenstående er gældende for alle funktioner, enheder osv. i Børn og Familie – Myndighed. Når vi er opdelt i funktioner, enheder, distrikter osv., så handler det også om at skabe mulighed for at vores rådgivere kan arbejde fokuseret med en målgruppe – vi er meget opmærksomme på kontinuitet i sagsbehandlingen og skift af rådgiver sker under hensyntagen til barnet/den unge og familien. Derfor er der aldrig tale om ”rent snit” i en sagsstamme. 

I Specialrådgivningen er målgruppen børn og unge med funktionsnedsættelse. Stillingen indeholder ikke behandling af ansøgninger om Tabt arbejdsfortjeneste og Merudgifter, hvilket er placeret særskilt – dog med tæt samarbejde. Der er i funktionen tilknyttet koordinator og en leder hvilket giver de bedste vilkår i.f.h.t. faglig udvikling, understøttelse og ledelse.

I Familiedistrikterne arbejdes der med et bredt spektrum af problemstillinger og i tæt samarbejde med skoler/dagtilbud, hvor vi også har tilstedeværelsestid nogle timer hver uge. En sagsstamme vil typisk indeholde mellem 20-30 børn eller unge og kompleksiteten vil være lige fra det helt lette til det meget komplekse.

I både specialrådgivningen og familiedistrikterne indeholder stillingerne bl.a. følgende opgaver: screening, afdækning, børnefaglig undersøgelse, iværksættelse af indsats og opfølgning. Vi yder selv tidlig indsats (Barnets Lov § 30) og vi behandler selv det akutte, der kan opstå. Dette skaber afveksling i vores hverdag og giver os mulighed for at komme tæt på vores børn, unge og familier samt vores samarbejdspartnere i øvrigt. 

Vi håber du finder inspiration i det, du lige har læst og nu vil vi skynde os at sige, at vi ikke forventer, at du kan alt på forhånd, når du starter hos os! Vi laver en grundig introduktion med blid opstart – du vil løbende være i dialog med din leder og dit team og du vil få den nødvendige understøttelse, så vi sikrer dig så god en opstart som muligt.

 

Så for overblikkets skyld

Vi søger dig, som: 

  • Er uddannet socialrådgiver/socialformidler.
  • Altid formår at bringe barnets/den unges stemme i spil. 
  • Er autentiske og nærværende.
  • Kan arbejde i tæt samarbejde med barnet/den unge og familierne omkring barnet. 
  • Du finder energi og glæde i en hverdag med vekslende opgaver – både administrative og i mødet med børn, unge og deres familier – og finder det som en selvfølge, at løsninger findes i tæt samarbejde med hovedpersonerne.
  • Du finder energi i faglige udfordringer og er bærer af en faglig stolthed 
  • Du har en positiv, anerkendende og respektfuld tilgang til de mennesker du møder og anser familien og barnet som de vigtigste samarbejdspartnere.

 

Hvad vil vi som arbejdsplads tilbyde dig: 

  • Du får muligheden for faglige udfordringer, hvor kvalitet er noget vi er sammen om at skabe.
  • Du får uden tvivl nogle fantastiske kolleger og ledere, som kan spille dig god – og forhåbentlig også omvendt. 
  • Du bliver en del af en arbejdsplads, med et godt psykisk arbejdsmiljø og et stærkt fagligt fællesskab på tværs af kolleger, ledelse og funktioner. 
  • Du får mulighed for nytænkning og kreativitet i opgaveløsningen.
  • Du får en sagsstamme med lavt sagstal.
  • Du får stor egen kompetence. 
  • Du får en fleksibel arbejdsplads.

 

Og nu til det mere praktiske: 

  • Løn i henhold til gældende overenskomst, og principperne i Ny Løn. 
  • Det forventes at du har kørekort. 
  • Arbejdsstedet er Borgercenter Varde, Frisvadvej 35, 6800 Varde. 
  • Ansøgningsfrist og ansættelsessamtaler: Ansøgningsfristen er d. 26. februar 2024. Vi vil løbende indkalde kvalificerede til samtaler, både i januar og februar. 
  • Alle kvalificerede uanset køn, alder eller etnisk baggrund opfordres til at søge stillingen.
  • Ved ansættelse i stillingen skal straffeattest afleveres, og børneattest vil blive indhentet.

 

Har du spørgsmål til stillingerne er du velkommen til at kontakte leder af specialrådgivningen Jesper Snedker tlf. 2119 0687/ bjf@varde.dk eller ledere af familiedistrikterne Malene Mørch tlf.: 2154 3098/ malm@varde.dk eller Lisbeth Bach tlf. 2127 6694/ lbac@varde.dk

 

Vi ser frem til at høre fra dig. 

Venlig hilsen 

Jesper, Malene og Lisbeth

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Varde Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Varde Kommune, Frisvadvej, 6800 Varde

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 26-02-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5977559

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet